*

Indland

Frafaldet styrtdykker på erhvervsskolerne efter reform

Fremtidens håndværkere bliver på uddannelserne efter Erhvervsskolereformen. Interesseorganisationer kalder reformen for en foreløbig succes.

Chefanalytiker mener, at de nye karakterkrav har betydet, at eleverne på erhvervsuddannelserne er mere uddannelsesparate. Arkivfoto: Jan Dagø

Langt færre af fremtidens håndværkere og SOSU-assistenter dropper ud af uddannelsen, efter erhvervskolereformen fra i sommer hævede optagelseskravene for de kommende murere, frisører og elektrikere.

Det viser netop offentliggjorte tal fra interesseorganisationen Danske Erhvervskoler.

I 2014 droppede mere end hver tredje elev på erhvervskolerne ud i løbet af det første halve år. I 2015 var det kun 15 pct.

Det tal afføder brede smil hos Danske Erhvervsskoler, der mener, at erhvervsskolereformen nu viser de første tegn på succes.

»Det er et fantastisk flot resultat i betragtning af, at det er første hold, og både elever og skoler skal gøre sig nogle erfaringer. Så jeg tror på, at gennemførelsesprocenten vil stige yderligere de kommende år. Nu skal vi så bare have nogle flere til at søge ind på en erhvervsuddannelse,« siger direktør Lars Kunov.

S og R: Besparelser æder reform af erhvervsskoler

Fra august 2015 skulle de nye elever på erhvervskolerne have 02 i dansk og matematik for at blive optaget. Samtidig skal de efter reformen have mindst 25 undervisningstimer om ugen.

De unges nyvundne vedholdenhed på erhvervsuddannelserne skaber ligeledes begejstring hos LO, som peger på de til tider udskældte karakterkrav som en del af forklaringen.

»Det er virkelig positivt, at vi har fået sat en stopper for det meget store frafald fra grundforløbet. Udover at reformen har forbedret vejledningen til eleverne, og at eleverne i dag i højere grad oplever at være en del af et fællesskab, så har karakterkravet nok også betydet, at de elever, der i dag kommer ind, er mere uddannelsesparate, siger LO-næstformand Ejner K. Holst.

Politisk plan fejler: Håndværkerspirer bliver længere tid i skolepraktik

Med reformen blev grundforløbet, som eleverne starter på, omlagt. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med frafaldet en til en med sidste års tal. Alligevel konkluderer Danske Erhvervskoler, at langt færre dropper ud end før.

Frafald på håndværkeruddannelserne har i mange år været en stor udfordring, der både har sendt mange unge ud i en ufaglært tilværelse og tynget erhvervsskolernes pengekasse, mener chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl.

»Det her er en nyhed, der virkelig giver erhvervsskolereformen et foreløbigt successtempel. Det enorme frafald har ikke været muligt at løse før, og det har betydet, at mange unge har fået nederlag og ikke fået en uddannelse efterfølgende,« siger hun.

Analyser fra AE-rådet peger også på, at frafald på erhvervsuddannelserne har kostet omkring 1,4 milliarder kroner om året. Alt imens viser analyserne, at ufaglærte unge på 25 år i gennemsnit har 2,5 mislykkede uddannelser bag sig.

»Det er en stor portion penge, som hvert år bliver spildt på alt for meget frafald. De penge kan man i stedet bruge på at forbedre uddannelseskvaliteten. Det er ret tydeligt, at erhvervskolereformen har sorteret nogle ikke-uddannelsesparate unge fra, som førhen var startet på uddannelsen uden at være parate,« siger Mie Dalskov Pihl.

Den politiske målsætning er, at 30 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025 på grund af behovet for faglærte. Tallet var knap 19 pct. i 2015.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her