*

Indland

Bispebjerg Hospital beskyldt for fusk med milliardbyggeri

Bispebjerg Hospital beskyldes for vildledning, forskelsbehandling og læk af fortrolige oplysninger i et udbud om et milliardbyggeri.

Nedrivningen af bygninger på Bispebjerg Hospital er i gang for at skabe plads til et nyt akuthus. Et byggeri til 1,6 mia. kr., som er endt i problemer, før det overhovedet er kommet i gang. Hospitalet er under mistanke for at have fusket med arkitektkonkurrencen om at tegne projektet. Foto: Lars Krabbe

Der blev brugt ufine metoder, da Bispebjerg Hospital i sommeren 2015 udpegede vinderen af et hospitalsbyggeri til 1,6 mia. kr.

Det mener i hvert fald flere af de eksterne rådgivere, som var hyret ind til projektet, samt interne rådgivere og projektets konkurrencesekretær, der skulle sørge for, at alt gik ordentligt for sig, viser en række dokumenter, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Den 8. juli 2015 modtog hospitalets ledelse en samlet indstilling fra projektets rådgiverteam, der pegede på et konsortium med arkitektfirmaet C.F. Møller i spidsen som klar vinder.

Men hospitalets vicedirektør, Claes Brylle Hallqvist, og byggechef Vagn Risby Mortensen var ikke tilfredse, og sidstnævnte bad sine rådgivere hente »inspiration« i et Excel-ark, hvor et konsortium anført af arkitektfirmaet KHR stod til at vinde.

Rådgivere sagde fra

Hovedparten af rådgiverne sagde fra, men med hjælp fra rådgiverne Drees & Sommer lykkedes det i august Hallqvist og Mortensen at få gjort KHR til vinder.

Flere gange i forløbet modtog hospitalsdirektør Janne Elsborg Larsen advarsler om urent trav.

»Jeg finder processen i den sidste del af evalueringsforløbet kritisabel og må advare mod, at den fremsendte evalueringsrapport (med KHR som vinder, red.) kommer til at ligge til grund for tildelingen af kontrakt,« skrev konkurrencesekretær Berith Mavromatis i en mail den 2. september 2015.

Læk af informationer

Allerede den 14. juni advarede hun hospitalsdirektøren om, at der blev lækket fortrolig information til KHR uden om de officielle kanaler, og hun anbefalede en eksklusion af Hallqvist og Mortensen, så de ikke fik indflydelse på udpegningen af vinderen, da hun ellers frygtede, at der ikke ville ske en uvildig, saglig og faglig vurdering af de tre tilbud. Men de forblev på sagen.

»Det virker, som om alle kneb tages i anvendelse,« og mange involverede i byggesagen »sidder med en meget grim smag i munden«, skrev hun og advarede om, at man risikerede en klagesag. Den er nu anlagt af C.F. Møller ved Klagenævnet for Udbud.

Sune Troels Poulsen, advokat og ekspert i udbudsret, kalder sagens forløb »helt usædvanligt«.

»Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange forsøg på påvirkning og utidig indblanding over for det faglige niveau, der har været fra hospitalets side. Der er mange indikationer af, at det måske ikke er gået rigtigt til,« siger Sune Troels Poulsen.

Claes Brylle Hallqvist og Janne Elsborg Larsen afviser beskyldningerne om urent trav. Vagn Risby Mortensen ønsker ikke at udtale sig.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Indland lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Grin i mørket

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her