*

Indland

Marinbiolog: Fredericia-brand kan give afsmag i fisk fra Lillebælt

Tre og en halv uges undersøgelse har endnu ikke givet svar på omfanget af tankbranden i Fredericia.

Omfanget af kvælstof i Lillebælt efter branden på Fredericia Havn er endnu ukendt. Seniorrådgiver fra Danmarks Naturfredningsforening har dog allerede kaldt udslippet "en miljøkatastrofe". Foto: Ernst van Norde

23 dage efter branden og det efterfølgende udslip af gødningsolie fra nogle tanke på Fredericia Havn er myndighederne ikke kommet nærmere et bud på årsagen eller skadesomfanget.

Selvom kommunen i går udsendte en pressemeddelelse, der sandsynliggør »en overhængende fare for en miljøskade med væsentlige, negative konsekvenser for havmiljøet,« kan man stadig ikke sige noget om, hvor meget kvælstof, der er løbet ud i naturen og i Lillebælt.

Politiet har storbrand i Fredericia under lup

»Vi har slet ikke klarhed over omfanget, eller hvor lang tid, oprydningsarbejdet vil tage,« siger Christian Bro (A), miljøudvalgsformand i Fredericia kommune.

Ifølge en marinbiolog ved Syddansk Universitet kan et kvælstofudslip få store konsekvenser for dyreliv i Lillebælt.

»Olieforureningen kan resultere i afsmag i fisk og skaldyr, og det kan give akutte skader på de organismer, som kommer i kontakt med olien,« siger Hans Ulrik Riisgård, professor på Marinbiologisk Forskningscenter ved Syddansk Universitet.

Torsdag kaldte seniorrådgiver Lisbet Ogstrup fra Danmarks Naturfredningsforening i Metroxpress ulykken for en miljøkatastrofe. Hun bakkes op af Stiig Markager, professor i marinbiodiversitet på Aarhus Universitet.

»Jeg har aldrig hørt om et enkelt udslip af større omfang,« siger han til Metroexpress.

Mens myndighederne stadig undersøger skadesomfanget af olieudslippet, mangler man samtidig også at få svar på, hvordan en tank bestående af palmeolie kunne bryde i brand.

Olien, som normalt bruges til madlavning, kan tåle langt højere temperaturer end den flydende gødning, og burde ikke kunne antændes, vurderer en brandekspert.

»Det tjener jo alles interesse at finde ud af, hvad pokker der er sket. Vi står over for noget, der dybest set er næsten umuligt at sætte ild til,« siger Ib Bertelsen, direktør i Videncenter for Brand og Sikring.

I 2008 opstod en tilsvarende situation i Aarhus, hvor to kornsiloer indholdende vegetabilsk olie brød i brand. Myndighedernes opklaring af denne brand gav aldrig svar på, hvad der forårsagede branden.

Ifølge Ib Bertelsen er det vigtigt, at man finder en årsag til branden i Fredericia.

»Under alle omstændigheder har vi som myndigheder og samfund brug for at finde ud af, hvad der er sket, så vi kan lære af det og gribe ind, hvis der er andre anlæg, der skal tjekkes efter«.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Tvivlsomt miljøkrav
Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Kommunerne er i fuld gang med at stille krav til forbedret spildevandsrensning i det åbne land.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her