*

 

Indland

Journalistformand vil bevare racismeparagraffen

Formanden for Dansk Journalistforbund mødt af kritik, efter han har bakket op om den omstridte racismeparagraf.

Formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge mener ikke, at racismeparagraffen bør afskaffes. Arkivfoto: Jonathan Bjerg Mølller

Straffelovens paragraf 266b, den såkaldte racismeparagraf, kom til fornyet debat tidligere i februar. Det skete, da en mand af byretten i Helsingør blev dømt for at have overtrådt den omdiskuterede paragraf på det sociale medie Facebook i forbindelse med en debat, hvor han ifølge retten havde sammenlignet islam med nazisme.

Fredag blandede formanden for de danske journalisters fagforening, Lars Werge, sig i debatten om, hvorvidt dommen burde føre til, at paragraffen helt skal afskaffes. Journalisternes formand fortalte, at han ikke så nogen grund til at afskaffe paragraffen efter dommen i Helsingør.

»Ja, jeg synes, den virker efter hensigten. Paragraffen har en regulerende effekt i forhold til ytringsfriheden. Jeg tror, den skaber eftertanke hos nogle i forhold til, hvad de siger, og hvordan de siger det,« lød det fra Dansk Journalistforbunds formand til journalisternes fagblad Journalisten fredag.

Der begynder ellers at tegne sig et politisk flertal for at få i det mindste at få lempet racismeparagraffen. Jyllands-Posten kunne sidste uge fortælle, at et politisk flertal på Christiansborg bestående af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF, Alternativet, De Konservative og Socialdemokraterne vil have Straffelovsrådet til at give paragraffen et eftersyn oven på dommen i Helsingør.

»Det, som denne mand blev dømt for, hører ikke hjemme i racismeparagraffen, og jeg synes, at forståelsen af racismeparagraffen er blevet udvidet for meget. Derfor skal vi have en politisk diskussion om – hvis vi beholder racismeparagraffen – hvordan den skal forstås og fortolkes,« fortalte SFs retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, ved den lejlighed.

Politisk flertal vil have kulegravet racismeparagraffen

Lars Werges synspunkter er mandag blevet mødt med modstand fra andre dele af det danske medielandskab. Hos brancheforeningen Danske Medier er foreningens journalistiske direktør, Christian Kierkegaard, nemlig kommet til den diametralt modsatte konklusion end Werge efter at have læst dommen.

»Når jeg ser på dommen, mener jeg, at man begrænser ytringsfriheden. Derfor er det naturligt at se på, om paragraffen praktiseres rigtigt,« sagde Kierkegaard tidligere mandag til Journalisten.

Mand idømt bøde for racisme efter kommentar på Facebook

Det er ikke kun i medieverdenen, at Lars Werges udtalelser har vakt opsigt. På det sociale medie Twitter har direktør i den juridiske tænketank Justitia Jacob Mchangama mandag aften også været kritisk over for journalistformandens udtalelser. Direktøren har tidligere i en kronik i Jyllands-Posten argumenteret for, hvorfor han også ser med bekymring på dommen fra Helsingør.

»I min optik er dommen mod Flemming Nielsen derfor udtryk for en udvidelse af racismeparagraffen. Og i alle tilfælde eksemplificerer den, hvor uklar og inkonsistent tiltale- og domspraksis er. Derfor fortjener dommen at blive anket. Men selv med en ny afgørelse vil racismeparagraffens iboende retsusikkerhed bestå,« skrev Mchangama i sidste uge i Jyllands-Posten.

Mchangama i kronik Dommen er et udtryk for udvidelse af racismeparagraffen

Som hovedregel kan dommen fra Helsingør ikke ankes, da bødens størrelse falder under en bagatelgrænse i henhold til retsplejelovens paragraf 902, stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan dog alligevel undtage domme fra bestemmelserne i paragraffen, hvis sagen er af principiel karakter.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Evoque uden tag kan stadig køre i terræn: Men sælger Land Rover for meget ud?
Har Land Rover solgt den sidste rest af sin sjæl til Victoria Beckham og de andre i Hellerup-segmentet? Vi kører en Range Rover, som forsøger at skabe sin egen niche. 
Se flere
Viden
Overraskede forskere: Global opvarmning begyndte meget tidligere end hidtil troet
Et internationalt forskerteam med dansk deltagelse har visse steder i verden registreret klimasignaler, der vidner om global opvarmning, helt tilbage fra 1830’erne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her