*

 

Indland

Professor: Overraskende højt frafald på læreruddannelsen

Selv om læreruddannelsen fik karakterkrav på syv i 2013, er frafaldet fortsat meget højt.

Læreruddannelsen ligger helt i bunden i forhold til at få de studerende igennem. I 2014 faldt 37 procent fra uddannelsen, før de havde gennemført. Arkivfoto: Magnus Holm/Polfoto

Mange studerende dropper stadig ud af læreruddannelsen, viser tal fra Undervisningsministeriet. Det er på trods af, at der i 2013 blev sat en ny læreruddannelse i kraft for at forbedre uddannelsen.

Det skriver fagbladet Folkeskolen. Den nye uddannelse har blandt andet et karaktersnit på syv og tre undervisningsfag i stedet for to.

Det er overraskende, mener Jens Rasmussen, der er professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

- Man havde forventet, at et relativt højt adgangskrav ville føre til et fald i antallet af studerende, der kom ind på studiet, men det skulle opvejes af, at færre skulle falde fra. Men tallene viser, at det ikke er tilfældet, siger han til Folkeskolen.

I gennemsnit forlod 16,1 procent af de studerende læreruddannelsen mellem 2005 og 2012, mens 17,6 procent forlod uddannelsen inden for et år i 2014.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener ikke, det fortsatte frafald er overraskende. Han mener i stedet, at man skal kigge mod Finland og løfte læreruddannelsen til kandidatniveau.

- Der er kø for at komme ind på den finske læreruddannelse, og i Danmark har vi svært ved at få besat de pladser, som der er.

- Men den vigtigste grund til, at vi argumenterer for det her, er selvfølgelig, fordi vi får nogle dygtigere lærere ud af det, siger han til Folkeskolen.

Læreruddannelsen ligger helt i bunden i forhold til at få de studerende igennem. I 2014 faldt 37 procent fra uddannelsen, før de havde gennemført.

Uddannelsen til folkeskolelærer har været under kritik de senere år. Studerende på uddannelsen kritiserede i slutningen af januar i år, at de ikke fik nok feedback på opgaver.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Lektor, cand.mag.: Man må ikke glemme de boglige
Jørgen Grimstrup, lektor, cand.mag., Fasanvej 30, Viborg
Det bliver et trist skoleliv, hvis alt er målrettet det praktiske arbejdsliv.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her