*

 

Indland

Flytning af unge flygtninge kan stride mod konvention

Flere juridiske eksperter vurderer, at det kan være i strid med menneskerettighedskonventionen, hvis regeringen som bebudet vil skille unge flygtningepar, der har børn.

Udlændingestyrelsen har allerede tvangsflyttet kvinderne i ægtepar blandt flygtninge, hvor kvinden er under 18 år. Det gælder for parrene her, som kortvarigt var forenet til et orienteringsmøde i går. Fra venstre Juan A. Ramadan, 28 år, og hustruen Falak A. Hassan, 16 år, Yamen A. Swaid, 18 år, og hustruen Nagham Al Shihk Hasan, 17 år, samt Mohammed A. M. Alkayem, 21 år, med hustruen Nadia M. Azhari, 15½ år. Begynder man også at skille par, der har børn, kan det være konventionsstridigt, vurderes det. Foto: Stine Bidstrup

Regeringen kan være på vej til at bryde menneskerettighedskonventionen, hvis den som bebudet vil sørge for, at ingen mindreårige under 18 år må indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Kravet skal også gælde, hvis parret har et eller flere fælles børn, har udlændingeminister Inger Støjberg fastslået.

En undersøgelse fra Udlændingestyrelsen viser, at der ved en opgørelse tidligere på måneden på asylcentrene var 27 par, hvor kvinden er under 18 år. Blandt disse par har syv par et eller flere børn, mens yderligere seks af de unge kvinder blandt parrene er gravide.

Det får flere juridiske eksperter til at vurdere, at udlændingeministerens plan om adskillelse af parrene kan være i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 8, som taler om retten til et familieliv.

Professor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet hæfter sig ved de par, der har børn:

»Hvis parret har børn, er der tale om, at en adskillelse af en sådan familie kan være i strid med menneskerettighedskonventionens fastlæggelse af ret til et familieliv.«

Professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet er enig:

»Det er helt rigtigt, at der kan opstå problemer med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel om adskillelse af børn fra én af deres forældre.«

Også underdirektør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder vurderer, at en adskillelse af de pågældende familier kan være en overtrædelse af menneskerettighederne.

Udlændingestyrelsen begyndte allerede i denne uge at tvangsflytte unge kvinder i par, der ikke har børn.

Det har pga. ferie ikke været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

»Vi vil ikke bestikkes«

Vindmøllebranchen går nye veje i forsøget på at få lov at stille kæmpevindmøller op. Flere steder bliver borgerforeninger tilbudt store pengebeløb for at støtte møllerne. På Mors siger de nej tak.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her