*

 

Indland

Politiet: Vi har bestilt ekstra udstyr, så asylbørn kan få deres mobil retur hurtigere

Politiet inddrager ofte asylansøgeres mobiltelefoner. De skal leveres tilbage hurtigere med flere ressourcer.

Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Det kan ofte være nødvendigt for politiet at inddrage asylansøgeres mobiltelefoner for at sikre sig, at deres identitet og nationalitet er korrekt. Der kan gå lang tid, inden de bliver leveret tilbage, men det skal flere ressourcer råde bod på.

Det fortæller Richard Østerlund La Cour, centerchef for Nationalt Udlændingecenter under Rigspolitiet, efter at Politiken tirsdag fortæller, at mindreårige asylansøgere må gå måneder uden deres mobiltelefon og tilhørende kontakt til familien.

- I de sidste tre måneder af 2015 fik vi ekstraordinært mange asylansøgere. Det har selvsagt udfordret os på kapacitet og ressourcer.

- Allerede for flere uger siden blev vi opmærksomme på, at det var et problem, og at det tog for lang tid, inden folk fik deres mobiltelefoner tilbage, siger Richard Østerlund La Cour.

- Så der er sat mere personale af, og vi har bestilt ekstra udstyr hjem, så det kan gå hurtigere.

Politiet tager asylbørns mobiler ved ankomst

Det har politiet, fordi det er vigtigt, at indgreb som inddragelse af mobiltelefoner sker med så lidt gene for asylansøgere som muligt.

- Retsplejeloven skriver, at indgreb skal være så skånsomme som muligt. Så tidsperspektivet er noget, vi er opmærksomme på, siger centerchefen.

Asylansøgere, også de mindreårige, kommer dog fortsat til i visse situationer at få inddraget deres mobiler, når de ankommer til Danmark.

- Vores opgave er at registrere asylansøgere, når de ankommer til Danmark. Men mange kommer uden dokumenter eller papirer. Så er det vores opgave at sikre, at de er dem, de siger, og at de er derfra, hvor de siger, at de kommer, siger Richard Østerlund La Cour.

Her kan man inddrage mobiltelefoner, da de ofte indeholder mange oplysninger, der kan bruges til at sikre identiteten på asylansøgere.

- Vi ved, at det ikke er alle, der opgiver deres rigtige navn og nationalitet, fordi der i forhold til asyl og opholdstilladelse er en fordel i at komme fra nogen lande frem for andre.

- Vi vil gerne tro på det bedste i mennesker, men det er ikke altid, at folk taler sandt. Og det er af afgørende betydning for sagsbehandlingen, hvilken nationalitet folk har, fortæller Richard Østerlund La Cour.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Begrebet mobning kan være svært at definere

»Nogle gange taler børn om, at de bliver mobbet, uden at det et tilfældet, og andre gange vurderer læreren, at der ikke er tale om mobning, hvor det faktisk er mobning. På samme måde kan det også for os forskere være vanskeligt,« siger ph.d. Stine Kaplan Jørgensen.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her