*

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Indland

Regionerne kæmper for hurtig behandling til allergikere

Private klinikker og praktiserende læger er vigtige, når allergikere skal behandles, mener Danske Regioner.

Danskere, der er plaget af overfølsomhed eller astma, må ofte vente længe på at komme i kyndige lægers behandling.

Danske Regioner, der driver landets sygehuse, har fokus på de lange ventetider.

- Det er rigtig beklageligt, at nogle oplever så lange ventetider. Men vi er i regionerne i fuld gang med at se på vores behandlingskapacitet, siger Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, til Ritzau.

Hun peger på, at flere patienter med fordel kan behandles af praktiserende læger og på private klinikker og hospitaler.

- Vi vil se på, om vi kan udvide med flere læger, og om der er andre tiltag, vi kan gøre for at behandle den her gruppe af patienter, siger Ulla Astman og fortsætter:

- Vi vil også undersøge, om vi kan behandle flere patienter i almen praksis. Langt de fleste patienter med lettere symptomer kan og skal behandles i almen praksis.

Forbundet Astma-Allergi Danmark har advaret om, at personer med røde øjne, kløe og åndedrætsbesvær kan gå i månedsvis uden at blive udredt eller behandlet.

De lange ventetider hænger sammen med, at der er mangel på læger med speciale i allergi, lyder det. Siden 2004 har der ikke været en speciallægeuddannelse på området.

Danske Regioner har allerede sikret, at flere private klinikker blev godkendt til at lave udredninger af patienter med allergi og astma. Men det er ikke nok.

- Vi må selvfølgelig se på, om der er flere private aktører, som vi kan lave aftaler med. Problemet er, at der er en begrænset kapacitet på det private område. Så det er en svær udfordring, men vi arbejder på at løse den, siger Ulla Astman.

I Venstre bifalder sundhedsordfører Jane Heitmann regionernes orientering mod de private aktører. Det er vigtigt at udnytte det private potentiale til fulde, mener hun.

- Er der ledig kapacitet i det private, skal den naturligvis i spil. Derfor glæder det mig, at Danske Regioner allerede har taget initiativ til at lave en aftale med private aktører. Men det er klart, at det er et område, vi følger tæt, siger Jane Heitmann.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Indland lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Grin i mørket

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her