*

 

Indland

Bedre hjælp til de mange, der hører dårligt

Hørehandicap er den mest udbredte funktionshæmning. Forskere vil forbedre høreapparaterne.

Masser af danskere bruger høreapparater, men ikke alle får ordentlig udbytte af dem. Samtidig spilder samfundet masser af penge på tilpasning af apparater, som i værste fald ender i skuffen.

Det skal det hidtil største projekt herhjemme på området nu gøre op med. Universiteter, høreapparatsproducenter og andre eksperter er involveret i et stort femårigt forskningsprojekt, der skal gå de danske høreapparater efter i sømmene.

Der skønnes at være omkring 300.000 danske brugere af høreapparater. Tallet er dog ikke sikkert. Til gengæld ved man, at der hvert år tilpasses omkring 130.000 høreapparater i Danmark. Det alene koster statskassen godt 400 millioner kroner i tilskud.

Samtidig har en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd vurderet, at produktionstab som følge af ubehandlede høretab blandt erhvervsaktive årligt koster samfundet 2,7 milliarder kroner.

Hvis man har problemer med hørelsen, får man typisk foretaget en høreprøve, der resulterer i et såkaldt audiogram. Men det er langt fra dækkende for alle.

- Det giver en relativ forsimplet beskrivelse af, hvordan ens hørelse fungerer, siger professor Dorte Hammershøi fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet (AAU).

Hun er leder af samarbejdsprojekt mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, DTU, Delta, de store danske høreapparatproducenter Oticon, Widex og GN Resound samt universitetshospitalerne i Odense og Aalborg.

Ture Andersen, forsker ved Syddansk Universitet og tidligere overlæge på Odense Universitetshospital, deltager også i projektet.

- Jeg håber og tror, at vi kan komme et godt stykke hen ad vejen mod bedre høreapparater og ikke mindst bliver bedre til at differentiere dem til den enkelte bruger, siger han.

Problemet omkring høreapparatstilpasning er velkendt gennem mange år. Der er lavet mange forsøg med alternative målemetoder. Men uden at man er kommet i mål for det hidtil ikke er fundet en én bestemt medtode, som er bedst.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Begrebet mobning kan være svært at definere

»Nogle gange taler børn om, at de bliver mobbet, uden at det et tilfældet, og andre gange vurderer læreren, at der ikke er tale om mobning, hvor det faktisk er mobning. På samme måde kan det også for os forskere være vanskeligt,« siger ph.d. Stine Kaplan Jørgensen.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her