*

 

Indland

TDC trak en million kroner for meget i sms-donationer

En teknisk fejl i forbindelse med stort indsamlingsshow gjorde, at sms-donationer blev trukket flere gange.

TDC Group, som dækker over TDC, Telmore og Fullrate, har opkrævet 919.000 kroner for meget fra 3301 kunder i forbindelse med den store Danmarks Indsamling sidste weekend.

Det skriver TDC Group i en pressemeddelelse.

- TDC Group beklager over for berørte kunder, at de donerede beløb via sms er blevet opkrævet flere gange. Årsagen til fejlen var teknisk, og vi beklager de gener, som fejlen har medført, siger pressechefen i TDC Group, Peter Glüsing Pedersen, i pressemeddelelsen.

DR: Fejl ændrer ikke indsamlingsresultatet

Det er ikke i forbindelse med de afstemninger, hvor man har kunnet sende flere sms'er, at der har været problemer, fortæller pressechefen.

- Det er helt naturligt, at man under så stor en indsamling som Danmarks Indsamling deltager i flere konkurrencer. Det kan for eksempel være om en bil, en rejse eller noget andet, men det er ikke her, fejlen har været, siger han til Ritzau.

- En systemfejl i vores it-platform har gjort, at vi desværre er kommet til at trække nogle kunder flere gange.

Hos Danmarks Indsamling er man kede af situationen. Men fejlen vil ikke nødvendigvis påvirke indsamlingsresultatet.

- Vi er fuldstændigt afhængige af, at så mange danskere som muligt støtter op om Danmarks Indsamling. Derfor er det ærgerligt, at der sker tekniske fejl som denne, siger Karin Aaen, som er talsmand for Danmarks Indsamling og informationschef i Unicef.

- Når vi offentliggør det endelige resultat, indeholder det en vis sikkerhedsmargin, så vi er sikre på ikke at melde et større beløb ud, end det vi får ind i sidste ende. Langt de fleste beløb meldes ind under showet, og de skal lige lande på kontoen, før de reelt tæller med.

Teleselskab trak penge flere gange til Danmarks Indsamlingen

Fredag begyndte TDC Group at sende sms'er til de kunder, som ved en teknisk fejl har fået trukket betaling flere gange, end de selv har indvilget i.

97.870.606 kroner blev indsamlet til Danmarks Indsamling 2016, og pengene går i år blandt andet til småbønder i Malawi, unge i Benin og flygtninge i Sydsudan.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
TDC
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
»Det er rystende, hvor meget mere man kan få for pengene ved at køre 100 kilometer væk fra Rådhuspladsen«
Forskellen på huspriserne i Danmark er store. Landet er yt, mens byen og specielt hovedstaden er in, og så er forstæderne blevet populære, fordi flere byboere vælger at flytte væk fra centrum. Det bevirker et skub i bolighandlen i de større byers opland. 
Se flere
Viden
Ny planet Et »ønskescenarie for forskerne«
Forskere har fundet en klippeplanet, der i størrelse ligner Jorden. Inden for astronomiens verden er man begejstrede – planeten har nemlig mange betingelser for, at der kan findes liv. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her