*

 

Indland

Fakta: Kommuner i top og bund til at få flygtninge i job

Hvor mange flygtninge, der kommer i job, svinger fra kommune til kommune, viser analyse. Lolland ligger i bund

Jo bedre en kommune er til at samarbejde med en virksomhed, ved eksempelvis at etablere virksomhedspraktikker eller løntilskudsjob, desto bedre er de til at få flygtninge i job.

Det viser en ny Agenda-analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Andelen af flygtninge i job eller uddannelse svinger fra 4,2 procent i Lolland Kommune til 56,3 procent i Odsherred Kommune.

Ifølge regeringen er integrationsmålet, at hver anden flygtning, efter tre år i Danmark, skal have et arbejde.

Se her en oversigt over de bedste og de dårligste kommuner til at få flygtninge i job eller i uddannelse tre måneder efter, integrationsprogrammet er afsluttet.

Analysen angår de flygtninge og familiesammenførte, der har deltager i et integrationsprogram med afslutning i perioden tredje kvartal 2014 til andet kvartal 2015.

Kommuner, der ikke skulle modtage flygtninge i undersøgelsesperioden, er undtaget i analysen.

Top fem:

* Odsherred: 56,3 procent i job eller uddannelse

* Aarhus: 53,5 procent

* Lemvig: 52,0 procent

* Holbæk: 51,4 procent

* Faaborg-Midtfyn: 48,2 procent

Bund fem:

* Lolland: 4,2 procent i job eller uddannelse

* Lejre: 9,1 procent

* Odder: 9,7 procent

* Haderslev 11,4 procent

* Dragør 13,3 procent.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Mens Danmark i år modtager det største antal asylansøgere i mere end 15 år, viser fakta, at integrationen af de flygtninge, indvandrere og efterkommere, der allerede er her, på flere områder står i stampe. Jyllands-Posten undersøger hvorfor.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her