*

 

Indland

Johan Olsen fyret fra Københavns Universitet: »Jeg føler mig vraget«

Forsangeren fra Magtens Korridorer er blevet fyret som forsker på Det Biologiske Institut.

Johan Olsen er en af de mere end 500 ansatte fra Københavns Universitet, der har fået en fyreseddel. Forsangeren fra Magtens Korridorer er forsker på Det Biologiske Institut. ROSENBERG THEA GRAV

Københavns Universitet svingede tirsdag kniven over mere end 500 ansatte i den seneste fyringsrunde, der sker i kølvandet af de nye nedskæringer på universitetet.

En af de fyrede er den 45-årige forsanger i Magtens Korridorer, Johan Olsen, som de seneste 10 år har arbejdet som forsker på Det Biologiske Institut ved Københavns Universitet.

»Det er jo mit andet hjem, så det er en sær følelse. Det føles som om man er blevet vraget,« siger Johan Olsen.

Johan Olsen, der er bedst kendt som forsanger i Magtens Korridorer, har en ph.d. i proteinkrystallogrofi. For ham er forskningen et job som, han er gift med.

»Det er i forvejen ikke et job, man bliver rig af, men jeg er her heller ikke for pengenes skyld. Det er en livsstil for mig. Det er en del af mit liv, og det er på en måde noget, jeg er gift med«.

Aalborg Universitet »Guleroden er fjernet, men pisken er der stadig«

Johan Olsen kritiserer ikke ledelsen, men er uforstående over, at han har fået fyresedlen. Som musiker udtaler han sig ofte gerne om sit job, og han mener, at han fungerer som et ansigt udadtil for Københavns Universitet.

»Med min habile liste af publikationer og med mine kompetencer synes jeg det er en fejlvurdering, at jeg er blevet fyret. Jeg har ofte været et ansigt udadtil for Københavns Universitet, og det synes jeg er dumt, at man sætter over styr,« siger Johan Olsen.

Han kritiserer særligt den sparerunde, der har ført til den massive fyringsrunde på Københavns Universitet.

»Jeg synes, det er trist, at man begynder at lade de piller, som et civiliseret samfund er bygget på, erodere. Det synes jeg er virkelig skidt,« siger Johan Olsen.

Besparelser betyder fyringer på RUC

Hans arbejdsplads hører under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, der sammen med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet tegner sig for mere end 330 nedlagte stillinger. Ifølge Johan Olsen får fyringsrunden store konsekvenser.

»Det kommer både til at gå ud over forskningen og undervisningen. Vi ved fra tidligere fyringsrunder, at der var kurser, som måtte lægges om, og at de ph.d-studerende måtte undervise mere, mens specialestuderende også blev sat til at undervise,« siger Johan Olsen.

»Der har i løbet af de seneste år været nogle fyringsrunder og besparelser, så jeg kan love for, at der ikke sidder nogen herude, som er inkompetente eller fortjener at blive fyret«.

Københavns Universitet i massiv fyringsrunde - forskning og uddannelse bliver ramt

Nu vil Johan Olsen kæmpe for at beholde sit job. Det skal ske ved at søge om eksterne midler, så han kan fortsætte med at forske på fuldtid.

»Jeg ville på nuværende tidspunkt ikke sige ja til en anden stilling, for jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan, for at blive her, og jeg elsker mit job«.

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Uddannelse – et middel til at nå målet
Nima Astanehdost, adm. direktør, Randstad
Først og fremmest stor ros til regeringen for at fremlægge en ambitiøs 2025-plan, der tilgodeser mange parter i det danske samfund.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

»Vi vil ikke bestikkes«

Vindmøllebranchen går nye veje i forsøget på at få lov at stille kæmpevindmøller op. Flere steder bliver borgerforeninger tilbudt store pengebeløb for at støtte møllerne. På Mors siger de nej tak.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her