*

 

Indland

Bent Hansen: Det her sker aldrig igen

Fejl i et notat fra Aarhus Universitetshospital har fået Bent Hansen (S) op i det røde felt.

Regionsrådsformanden i Midtjylland, Bent Hansen (S), er skuffet over sine egne.

I dag kan Jyllands-Posten fortælle, at Aarhus Universitetshospital i Skejby har givet Sundhedsstyrelsen forkerte oplysninger i kampen om børnehjertekirurgien.

Den funktion ligger i dag på både Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, men  skal inden længe centraliseres.

I et 102 sider langt notat argumenterer ledelsen på Aarhus Universitetshospital for, hvorfor de bør have funktionen tildelt, men notatet indeholder flere fejl.

Skejby Sygehus har givet forkerte oplysninger i kampen om hjertebørn

Ét sted i notatet beskrives det, at Aarhus råder over fem speciallæger med årelang erfaring, som ”varetager dette område i fuldtidsfunktioner uden forpligtigelser andre steder.”

Faktum er, at den ene af de fem har andre forpligtigelser, og at en anden af de fem har sagt sin stilling op.

Et andet sted omtaler man ”børnekardiologerne på Børneafdelingen,” selv om der på afdelingen kun er én uddannet børnekardiolog.

Det er for dårligt, at Sundhedsstyrelsen har fået forkerte oplysninger, mener Bent Hansen.

”De oplysninger, vi fremsender, skal bare være i orden. Så der er ikke så meget at diskutere,” siger han, der mener, at ledelsen på Aarhus Universitetshospital har ”givet sig selv et problem,” med notatet.

Er du skuffet over dine egne folk?

”Ja, det må jeg sige,” siger Bent Hansen, der antyder, at der er blevet talt med store bogstaver over for sygehusledelsen.

”Det er ærgerligt, men jeg kan love, at det aldrig vil ske igen. Aldrig.”

Vil det få nogle personalemæssige konsekvenser?

”Det vil jeg slet ikke sige. Men det sker aldrig igen.”

Er det noget, du har forklaret ledelsen på Skejby i dag?

”Jeg tror, at det er gået op for rigtig mange, at det her sker aldrig igen.”

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Bo blandt landets rigeste: Nu kan du leje en bolig på mondæn kendis-gade
Flere har brændt nallerne på liebhaverejendommene på den eksklusive Hambros Allé i Hellerup, men nu kan du flytte risikofrit ind på den dyre adresse. En villalejlighed i et af alléens kæmpe palæer er nemlig udbudt til leje. 
Se flere
Får du ryddet op? Ny designlinje giver rodehovederne håb
Den kendte boligstylist Louise Dorph føler sig bedst tilpas i hjem, der roder lidt. Netop det at skabe smukke rammer om hverdagens kreative rod er udgangspunktet for den kendte boligstylists egen interiørlinje. Navnet er: A Simple Mess. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her