*

Indland

Brandekspert: Fredericia-brand kalder på sikkerhedsstramninger

Branden kunne muligvis være begrænset, hvis der var højere krav til, hvor tæt en virksomhed må placere store tanke fra hinanden, mener brandekspert Ib Bertelsen.

Foto: Mads Hansen/AP

Brandvæsnet har nu fået kontrol over den voldsomme brand i Fredericia, efter at eksplosionsfaren i den brændende tank med palmeolie nu er afblæst. Branden opstod i en tank med naturgødning og spredte sig til en tank med palmeolie.

Men den omfattende brand ved Fredericia Havn kunne muligvis have været begrænset, hvis ikke tankene stod så tæt på hinanden, mener Ib Bertelsen, direktør i DBI - Videncenter for Brand og Sikring.

»Det er bestemt muligt, at man havde kunnet undgå branden i tanken med palmeolie, hvis der var større afstand mellem tankene. Netop fordi brandvæsnet har svært ved at nedkøle en nabotank, når de står så tæt på hinanden,« siger Ib Bertelsen.

Illustration: Rina Kjeldgaard


Politiet: Eksplosionsfare i Fredericia er afblæst

Derfor mener han, at branden kan give anledning til at kigge på sikkerhedskravene for, hvor tæt man må placere store tanke med ikke-brandfarlige væsker som f.eks. palmeolie.

»Når vi har at gøre med væsker, som ikke er klassificeret som brandfarlige, er reglerne temmelig lempelige. Det vil sige, at kravene om afstand mellem tankene og regler om slukningsanlæg ikke er så strike«.

Selvom palmeolie tydeligvis kan brænde, går væsken ikke ind under kategorien "brandfarlige væsker". Palmeolie har nemlig et såkaldt flammepunkt på over 100 grader, som er det maksimale flammepunkt for brandfarlige vækster som benzin og fyringsolie. Det vil sige, at der skal en meget høj temperatur til, før palmeolie afgiver antændelige dampe.

»Vi har tidligere set, at store oliebrande i udlandet har resulteret i stramninger af reglerne. Og jeg kan sagtens forestille mig, at der er brug for at kigge på sikkerhedskravene for ikke-brandfarlige væsker efter denne episode i Fredericia,« mener Ib Bertelsen.

Fotoserie Stor brand i Fredericia

Men selvom Ib Bertelsen peger på øgede krav, betegner han alligevel branden i tanken med palmeolie som udsædvanlig. 

»Palmeolie er egentlig et forholdsvist uskadeligt produkt på grund af det høje flammepunkt. Derfor vil jeg mene, at branden er usædvanlig, fordi der skal en ekstrem høj temperatur til, før palmeolie bliver til en omfattende brand, som vi ser i Fredericia lige nu,« siger Ib Bertelsen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Guide til de hemmelige bilnyheder
Der er meget hemmelighedskræmmeri omkring kommende modeller. Vi har jagtet en af de mest hemmelige – og fundet den. 
Se flere
Bolig
Sådan skabte familien Lykke en strandvejsvilla, der forandrede familiens liv
Familien Lykke boede i otte år i deres hus ved Strandvejen i Køge, før de opførte den tilbygning, som forvandlede et småt og ordinært hus til et rummeligt og moderne hjem. 
Se flere
Flere unge lader jobmuligheder bestemme studiet
Kig på jobmuligheder, når du vælger uddannelse, lyder opfordringen fra Aarhus Universitet og regeringen. Farlig kurs, der kan give øget frafald, advarer studenterrådet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her