*

Indland

Fire flygtninge, der kommer i arbejde, giver en million kroner til samfundet

Hvis det ikke lykkes at få titusinder af flygtninge i arbejde, bliver det en akut trussel for velfærdssamfundet, siger beskæftigelsesministeren.

Hver gang en flygtning kommer i arbejde, betyder det en nettogevinst for samfundet på ca. 230.000 kr. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Hver gang en flygtning kommer i arbejde, betyder det en nettogevinst for samfundet på ca. 230.000 kr.

Oven i det beløb kommer tillige en gevinst ved sparet boligstøtte og sparet tilskud til børnepasning, og det betyder, at kommer fire flygtninge i arbejde, giver det knap en million kroners forbedring af samfundsøkonomien, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Opgørelsen kommer få dage før det første møde i trepartsforhandlingerne og før et bebudet regeringsudspil om integration. Begge dele har til formål at finde nye veje til at skaffe titusinder af nytilkomne flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

Kommer en flygtning i arbejde, sparer det danske samfund 110.000 kr. i integrationsydelse og udgifter til aktivering samt i et vist omfang til boligstøtte og tilskud til børnepasning. Samtidig vokser indtægterne til samfundet med 119.000 kr. i øgede indbetalinger i skat, moms og afgifter.

Alene i 2016 ventes det, at ca. 20.100 nytilkomne flygtninge i den erhvervsaktive alder begynder at få den offentlige integrationsydelse, og derfor er potentialet ved at få flygtninge flyttet over i job enorm, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen:

»De seneste årtiers forsøg på at få flygtninge i arbejde har været katastrofalt ringe. Hvis ikke det lykkes nu, står vi med en akut trussel for velfærdssamfundet, for Danmarks økonomi og sammenhængskraft afhænger af, at vi finder nye veje til at få flygtningene ind på arbejdsmarkedet.«

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm opfordrer såvel arbejdsmarkedets parter som regeringen til at tænke nyt.

»Der er brug for at skabe nye veje ind på arbejdsmarkedet. Jeg er virkelig betænkelig ved, hvad der vil ske, hvis det ikke lykkes,« siger Andreas Kamm.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
BA i folkesundhedsvidenskab: Når vi lader de unge lide
Matthew Frandsen, BA i komposition og BA i folkesundhedsvidenskab, Tåsingegade 12, Aarhus N
DF og de borgerlige partier forringer kommunernes økonomi, så der er færre penge til blandt andre socialt dårligt stillede og børn og unge.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her