*

 

Indland

Ambassader skal ikke længere dele oplysning om høje danske udgifter til asyl

Finansministeriet kalder det for »en meget grov anklage«, at Radio24syv har kaldt de danske tal for »misvisende«.

Der er sået tvivl om, hvorvidt Danmark i EU-sammenhænge bruger så mange penge på asylansøgere, som det fremgår af IMF-rapport. Foto: Gregers Thyco

Danske ambassader skal ikke længere dele oplysningen om, at Danmark ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) i 2015 var det EU-land, der brugte næstflest midler på asylsøgere som andel af bruttonationalproduktet.

Det oplyser udenrigsministeriet, efter Radio 24syv fredag bragte tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan sammenligne landene ud fra de oplysninger, IMF har om, hvor mange penge de enkelte lande bruger på asylansøgere.

Oplysningen var ellers en del af det faktaark, som Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet har lavet og sendt rundt til ambassaderne for at minimere skaderne på Danmarks internationale omdømme, som har fået en negativ klang efter de danske asylstramninger, herunder den såkaldte smykkelov, blev vedtaget.

Ifølge Bergljot Barku, der er en af forfatterne bag IMF’s rapport, er tallene fra IMF ikke sammenlignelige, da Danmark har lagt udgifter til integration oven i udgifterne til asylansøgere, hvilket ingen af de andre lande har gjort.

»Det danske tal dækker over et større område, der inkluderer omkostningerne forbundet med asylproceduren og ophold for flygtninge, men også integrationsomkostninger for tidligere ankomne flygtninge, hvilket faktisk er en betragtelig del af det totale beløb,« siger han til Radio24syv.

Medie: Danmark overdriver udgifterne til asylsystemet

Radio24syv kaldte på baggrund af de nye informationer de danske tal for »misvisende« og skrev, at »Danmark til den Internationale Valutafond har overdrevet, hvor store udgifter, der blev brugt på asylansøgere i 2015«.

Den udlægning er Finansministeriet dog ikke enige i og kalder det for »en meget grov anklage«.

I en pressemeddelelse skriver ministeriet, at »Finansministeriet har givet IMF de oplysninger, som IMF bad om«.

Ministeriet mener desuden, at det ikke fik mulighed for at kommentere historien inden offentliggørelse.

»Dette er en meget grov anklage, som Finansministeriet ikke er blevet forelagt, før offentliggørelsen af nyheden, og som ministeriet derfor heller ikke har haft mulighed af at undersøge rigtigheden af før offentliggørelsen,« står der bl.a. i pressemeddelelsen.

Sådan kæmper udenrigstjenesten for at redde Danmarks ry

Ifølge Finansministeriet har IMF valgt at bringe Danmarks samlede udgifter til asyl og integration i rapporten, som sammenligner udgifterne på tværs af lande, selv om der er store forskelle på data, hvilket kan gøre det svært at sammenligne tallene.

»I nogle andre lande er sådanne integrationsudgifter ikke helt omfattet, fordi der mangler oplysninger,« hedder det i IMF's mail til Finansministeriet.

»Finansministeriet har leveret de efterspurgte tal. Sammenligningen med andre landes ufuldstændige oplysninger må stå for IMF's egen regning,« skriver Finansministeriet.

Vedtagelsen af den danske asylpakke går verden rundt

Ifølge IMF brugte Danmark sidste år 0,47 procent af BNP på udgifter til asylansøgere, hvilket svarer til 11 mia. kr. Det resultat har flere politikere herunder Søren Pind (V) delt på de sociale medier.

Oprindelig hed tallet 11,5 mia. kr., men det tal fik Finansministeriet angiveligt efterfølgende korrigeret via en mail til IMF. 

Danmark var dermed kun overgået af Sverige, der sidste år modtog knap otte gange flere asylansøgere end Danmark.

Det svenske finansministerium har til Radio24syv oplyst, at det ligesom andre lande ikke har inkluderet udgifterne til integration, som Danmark har gjort det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her