*

Indland

Skal bulldozere grave løs blandt kirkegårdsknogler for at gøre plads til nybyggeri?

Byudvikling og nybyggeri. Eller gravfred og bevaringsværdige kulturhistoriske minder? Der vækker mange følelser og etiske diskussioner, at der er udsigt til, at kirkegården på Psykiatrisk Hospital i Aarhus skal nedlægges.

Foto: Casper Holmenlund Christensen

Skal man nedlægge gamle kirkegårde og fjerne knoglerester og gravsten med gravemaskiner for at give plads til nybyggeri på de attraktivt beliggende bykirkegårdearealer? Eller skal gravfreden og de kulturhistoriske minder vægtes højere end byudvikling og behovet for nye centraltbeliggende boliger i storbyer?

Den debat er blusset op, efter at Slots- og Kulturstyrelsen har meddelt, at man ikke vil stille sig i vejen for, at den gamle hospitalskirkegård ved Psykiatrisk Hospital i Risskov i Aarhus nedlægges og i stedet giver plads til opførelsen af rækkehuse og ejerlejligheder tæt på by, skov og hav.

Styrelsen mener ikke, at kirkegården kan betegnes som et bevaringsværdigt arkæologisk objekt. Og dermed er det i sidste ende op til Aarhus Byråd at beslutte, om hospitalskirkegården, som er hvilested for mere end 2.100 psykiatriske patienter, skal nedlægges eller bevares, når det store boligbyggeri efter planen går i gang i forbindelse med, at Psykiatrisk Hospital flytter til nybyggede lokaler i Skejby. 

Men det er ikke kun spørgsmålet om for eller imod kirkegårsnedlæggelsen, der sætter følelserne i kog og skaber debat. Det gør også spørgsmålet om, hvordan knoglerester, gravsten og ligdele skal håndteres, hvis beslutningen ender med, at hospitalskirkegården med de snorlige gravsten i græsplænen sløjfes.

Protester mod boligbyggeri på kirkegård

Slots- og Kulturstyrelsen har i et brev skitseret tre mulige forslag til, hvordan bygherren kan fjerne kirkegården, og det ene forslag handler om at rømme kirkegården uden at gøre sig umage med hverken at samle de nedgravede knogler og ligdele sammen eller at sikre sig, at de døde bliver genbegravet på f.eks. en nærliggende kirkegård.

Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler ganske vist, at bygherren laver aftale med et antropologisk institut om at fjerne knogleresterne, eller sørger for en genbegravelse på en kirkegård, men styrelsen peger i brevet også på en tredje mulighed, som groft sagt går ud på, at bygherren blot stikker gravemaskiner og bulldozere i jorden og starter byggeriet uden hensyntagen til de knogler, der måtte befinde sig i kirkegårdsjorden.

»Når vi har vurderet, at der ikke er arkæologiske grunde til at udgrave netop denne kirkegård, kan vi ikke kræve, at bygherren fjerner knoglerne på en bestemt måde,« siger Claus Feveile, som er konsulent i Slots- og Kulturstyrelsen.

Hvordan kan man bo oven på 2.841 lig

Det vækker forargelse hos bl.a. Mette Fauerskov, der er landsskabsarkitekt og næstformand i Foreningen for Kirkegårdskultur.

»Det kan man simpelthen ikke. Det er ikke i orden ud fra en etisk betragtning. Man kan ikke bare bygge oven på kirkegården eller fjerne menneskeknogler og køre dem væk som byggeaffald,« siger Mette Fauerskov.

Hun er modstander af overhovedet at nedlægge kirkegården.

»Men hvis det skulle blive besluttet, bør man selvfølgelig sætte en arkæologisk udgravning i gang, finde knoglerne og lave en genbegravelse et passende sted,« mener hun.

1.750 skeletter sladrer om Københavnernes liv

Ifølge litteraturhistoriker, sognepræst og medlem af Det Etiske Råd, Anders Raahauge, kan man i disse år spore en vis råhed i samfundet også over for de døde, som ligger uproduktive hen på kirkegården.

»Men når det er sagt, synes jeg ikke, det er så kontroversielt, at man vil nedlægge gravsteder, der ikke har været i brug i 50 år, når der ikke er pårørende, som færdes der og vil vedligeholde gravstederne. Gravsteder bliver jo hele tiden nedlagt på almindelige kirkegårde, hvor man også bruger gravemaskiner.

Det er mange år siden, graveren brugte en skovl, og det spetakulære ved dette er jo, at det sker med mange grave på én gang,« siger Anders Raahauge.

Politikere: Ok at bygge på gravplads

I Ribe Stift mener biskop Elof Westergaard, der er formand for Foreningen for Kirkegårdskultur, at det er vigtigt at værne om de gamle institutionskirkegårde.

»De fortæller et stykke Danmarkshistorie og et stykke lokalhistorie. Det er primært psykiatriske patienter, som ligger begravet ved hospitalet, og ofte er de blevet begravet der, fordi familien derhjemme ikke rigtig ville kendes ved dem. Det er en vigtig historie, som ikke bare må gå i glemslen, for kirkegården fortæller noget om vores forhold til psykisk syge og vores menneskesyn gennem tiderne,« siger Elof Wetergaard.

Han har dog ikke en principiel modstand mod at nedlægge kirkegårde.

»Mange af vores bykirker var jo engang omgivet af kirkegårde, som nu er nedlagt for at give plads til strøgarealer, boliger, rådhuse etc. Det kan der jo være behov for.«

Ifølge Elof Westergaard er der i Danmark en stor overkapacitet på landets kirkegårde. Det skyldes, at langt flere danskere i dag end tidligere vælger at blive kremeret fremfor at blive jordfæstet i en kiste, som er langt mere pladskrævende.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Sankthans er en gentagelse af fortidens synder
Nanna Gersov, cand.scient.soc., Tårnbystræde 3, Kastrup
Burde sommersolhverv ikke fejres med glæde på samme måde, som vi gør med vintersolhverv, hvor vi fejrer julen og Jesusbarnets fødsel?
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her