*

Indland

Eksperter: Regeringen spiller højt spil med Danmarks omdømme

Image: Kritikken af danske udlændingestramninger vokser i internationale medier. Det kan skade Danmarks omdømme og få økonomiske og politiske konsekvenser, advarer eksperter. Mandag skal to ministre forsvare smykkeloven i Bruxelles.

Frikadellehistorier, libanesiske annoncer og beslaglæggelse af asylsøgeres værdier er blevet kritisk omtalt i internationale medier som The New York Times og The Washington Post. Forleden måtte politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) forsvare dansk udlændingepolitik på CNN. Ilustrationer: diverse mediehjemmesider

KØBENHAVN/BRUXELLES — Da integrationsminister Inger Støjberg i september sidste år indrykkede annoncer i libanesiske aviser, var målet at sprede budskabet om forringede vilkår for flygtninge og migranter i Danmark.

Budskabet har fået ekstra kraft med indførelsen af grænsekontrol, frikadellesagen fra Randers og den nye lov om at beslaglægge flygtninges værdigenstande.

Da Støjberg tidligere på måneden stillede op til et fælles pressemøde med sine kolleger fra Tyskland og Sverige, sagde hun til den internationale presse, at »Danmark ikke ønsker at blive endestation for tusindvis af asylsøgere«.

Nu kritiserer eksperter regeringen for at sætte Danmarks omdømme på spil i en naiv forestilling om, at de kan kontrollere, hvordan deres handlinger opfattes i udlandet. Flere mener, at den nuværende situation minder om Muhammed-krisen.

I de seneste uger har Danmark fået negativ omtale i internationale medier verden rundt. New York Times har f.eks. associeret smykkeloven med nazisternes beslaglæggelse af jøders værdier under Anden Verdenskrig. Der Spiegel skrev, at det bliver obligatorisk at spise svinekød i danske børnehaver.

Torsdag måtte udenrigsminister Kristian Jensen også forsvare de danske udlændingestramninger ved en ”eksamen” i FN’s Menneskerettighedsråd, og på mandag skal både han og Støjberg forsvare den danske smykkelov i et udvalg i EU-Parlamentet.

Kritik ude af kontrol

En af Danmarks førende forskere i nationers såkaldte brands, Mads Mordhorst, der bl.a. har stået bag et forskningsprojekt om dansk omdømme siden Muhammed-krisen, advarer om, at kritikken af Danmark er ved at komme ud af kontrol. En negativ grundfortælling om Danmark som et fremmedfjendsk land er ved at bide sig fast, hvilket kan få både politiske og økonomiske konsekvenser, lyder advarslen. De negative historier konkurrerer med den traditionelle, gode fortælling om Danmark som en lille, velfungerende velfærdsstat med lykkelige mennesker med en grøn og åben profil.

»Det er den gode fortælling, som vi hidtil har solgt masser af varer på. Men nu er der en alternativ og dårlig fortælling om os, som kan få både politiske og økonomiske konsekvenser,« siger Mads Mordhorst, der et lektor på Copenhagen Business School (CBS).

En del af den internationale kritik er unuanceret. Ovenikøbet lidt uretfærdig. Både Schweiz og flere tyske delstater beslaglægger allerede værdigenstande fra flygtninge.

Og indrykning af annoncer i flygtningelande er en praksis, som både bruges af USA, Tyskland og Østrig, men den slags kan danske politikere ikke forlade sig på, når de skal forsvare Danmarks internationale brand.

»For et lille land som Danmark består vores image ikke af så forfærdeligt mange brikker. Vi er ikke i internationale medier hver dag på samme måde som lande som Frankrig og Kina, så når vi er, kommer det til at betyde meget mere for, hvordan vi bliver opfattet,« siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.

»Der er selvfølgelig mange forskelle til Muhammedkrisen, men ligheden er, at det bliver det, som Danmark associeres med mange steder, og den seneste tids dækning har efterladt indtrykket af, at Danmark er et rigt, fremmedfjendsk land, og det er det, som danskere fra erhvervslivet eller private bliver mødt med, når de rejser ud i verden. Historierne om frikadeller, libanesiske annoncer, grænsekontrol og smykker bygger på hinanden og forstærker billedet. Regeringen har været meget naiv i sin optimistiske tro på, at den kan styre, hvordan sådan nogle ting opfattes og kan gå i selvsving,« siger Ole Wæver.

Ifølge Judy Dempsey fra tænketanken Carnegie Europe med hovedsæde i Bruxelles tager hele Europa sig dårligt ud i øjeblikket på grund af håndteringen af flygtningekrisen.

»Men Danmark tager det til et nyt niveau med en lov, der stripper flygtninge fra deres sidste værdier. Det ser småligt og unødvendigt ud,« siger hun.

Men så er det heller ikke værre, mener Jacob Kirkegaard fra den amerikanske tænketank Peterson Institute i Washington:

»Det fylder ikke ret meget herovre. Ikke i forhold til, at man sidder midt i en valgkamp, hvor der kommer nogle ret vilde forslag fra Donald Trump i forbindelse med flygtningekrisen. Generelt er Tyskland det eneste sted, hvor tallene er så store, at amerikanerne kan forholde sig til det,« siger han.

Han mener dog, at de sidste 15 års danske udenrigspolitik og værdipolitik sammenlagt har haft en effekt på det danske omdømme.

»Om det er negativt, kommer an på, hvem du spørger. Mange har f.eks. en positiv opfattelse af Muhammed-krisen. Ytringsfrihed er noget, som skal beskyttes,« siger Jacob Kirkegaard.

Kristian Jensen afviser

Udenrigsminister Kristian Jensen afviser, at kritikken af Danmark er ved at komme ud af kontrol, og at det stækker Danmarks diplomatiske gennemslagskraft.

»Jeg ærgrer mig, hver eneste gang der er negativ omtale af Danmark. Men jeg kan jo desværre se, at nogle fra Danmark selv er med til at skubbe på vognen,« siger han og peger på, at flere af de ting, der kommer frem i international presse, ikke stemmer overens med virkeligheden.

Kristian Jensen kalder det også »fuldstændig ude af proportioner«, når eksperter sammenligner den nuværende krise med Muhammed-krisen, hvor danske ambassader blev angrebet.

I Bruxelles mandag vil han forsøge at hindre »myterne i at florere«, f.eks. fejlagtige oplysninger om, at Danmark vil beslaglægge vielsesringe.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her