*

Indland

Læger bekriger hinanden for at få adgang til at operere børnehjerter

Ifølge en professor bruges der ufine metoder, når landets to førende sygehuse begge vil være center for al børnehjertekirurgi i Danmark.

Med et faldende antal patienter er der blandt fagfolk bred enighed om, at børnehjertekirurgien i fremtiden kun skal ligge ét sted, men der er til gengæld uenighed om, hvor det ene sted skal være. Arkivfoto: Martin Kurt Haglund

I kampen om at blive det eneste danske hospital, der opererer hjertebørn, bekriger Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital i Skejby hinanden.

Med et faldende antal patienter er der blandt fagfolk bred enighed om, at børnehjertekirurgien i fremtiden kun skal ligge ét sted, men der er til gengæld uenighed om, hvor det ene sted skal være.

Konkurrencen om at blive udvalgt har bl.a. medført, at højt profilerede læger på Rigshospitalet i en mail har frarådet omkring 20 nordiske hjertekirurger at søge to opslåede kirurgstillinger i Aarhus, viser dokumenter, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Der er tale om ufine metoder, mener professor og ekspert i evalueringer af sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

»Det er fint at konkurrere inden for spillepladen, men her er man trådt udenfor,« siger han.

Lægefaglig direktør i Aarhus Claus Thomsen mener, at Rigshospitalet med mailen anvender »en meget ubehagelig fremgangsmåde«:

»Hvis vi ikke har læger nok, kan børnene jo ikke få den bedste behandling.«

Rigshospitalet ønsker ikke at kommentere mailen.

Kampen om børnehjertekirurgien er det seneste, men ikke det eneste eksempel på en rivalisering imellem landets to største hospitaler. Også placeringen af en partikelkanon til avanceret kræftbehandling har udfordret samarbejdet mellem hospitalerne i en sådan grad, at det kan forringe patienternes behandling, vurderer Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse.

Efter indstilling fra internationale eksperter er partikelkanonen endt i Aarhus.

»Konkurrence er godt, men rivalisering, som jeg indimellem har set det, er ikke godt, for det forhindrer erfaringsudveksling. Det er jo absurd, som Region Hovedstaden stadig modarbejder, at partikelterapien i Aarhus kommer til at lykkes,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Regionsrådsformand Sundhedsstyrelsen skal afgøre, hvor specialerne skal ligge
Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand, Region Hovedstaden (S)
Regionsrådet i Region Hovedstaden har ikke ansøgt Sundhedsstyrelsen om at varetage alle nyretransplantationer, og at de alligevel er nævnt i forbindelse med Rigshospitalets langsigtede overvejelser om et nationalt transplantationscenter, er en klokkeklar fejl.
Debat: Sygehusdirektør i Odense: Monopoler tjener ikke patientens tarv
Niels Nørgaard Pedersen, adm. sygehusdirektør, Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus (OUH)
Selvfølgelig skal behandlinger samles på få steder, hvis patientgrundlaget er så lavt, at specialisterne mister deres faglige ekspertise. Vi må dog ikke komme i en situation, hvor vi handler med sundhed frem for at have patientens tarv for øje.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her