*

Indland

Åbent skænderi om regningen for flygtninge

Finansminister Claus Hjort Frederiksen kalder KL’s krav om flere penge til integration for »jammer«.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Arkivfoto: Gregers Tycho

Gæsten havde ikke gaver med, da kommunernes forening, KL, torsdag havde inviteret finansminister Claus Hjort Frederiksen til Kommunaløkonomisk Forum med den klare dagsorden at få flere penge til et stigende antal flygtninge.

»I jamrer altid,« lød den kontante afvisning fra scenen i Aalborg-Hallen over for ca. 1.000 politikere og embedsmænd fra kommunerne. Han afviste samtidig at drøfte økonomi med KL før til sommer. Og dermed ikke på planlagte møder i februar, som netop handler om den større integrationsopgave.

Fra sin side af scenen fastslog KL-formand Martin Damm (V), at kommunerne er under voldsomt økonomisk pres, og at de mange ekstra indbyggere koster. KL forventer 17.000 nye borgere i løbet af 2016, og de skal i gang med en treårig integrationsperiode. Han afviser, at økonomiaftalen for 2016 holder i virkeligheden.

»Det er vist det, man kalder at photoshoppe virkeligheden en anelse, når du siger, at vi med sidste sommers økonomiaftale fik adresseret de økonomiske udfordringer i 2016. Da vi indgik økonomiaftalen var det med 3.057 flygtninge som grundlag for beregningerne, men fra juni til november kom der over 15.000, så det er jo en helt anden virkelighed, vi står i nu,« sagde kommunernes formand.

KL har beregnet, at der bliver brug for ekstra 1.200 pædagoger, 300 modtageklasser til flygtningebørn og 80 nye daginstitutioner.

Finansministeren svarede igen ved at konstatere, at »vi er ikke nået til det punkt i menneskehedens udvikling, hvor vi ikke kan blive bedre end i dag. Der er stadig et stort effektiviseringspotentiale«.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
KL
Debat: Tæt på afgrunden
Holger Overgaard Andersen, Egtoftevej 6b, Vedbæk
Dansk Vejforening: Skal vi have en togfond for enhver pris?
Helle Michelsen, sekretariatschef i Dansk Vejforening | Thomas B. Olsen, formand for Dansk Vejforening
Der er andre infrastrukturprojekter, der også trænger sig på: en udbygning af E45, motorvejen til Kalundborg og motorvejen mellem Næstved og Rønnede.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her