*

Indland

Thisted opruster for at sikre roen i nattelivet

Henvendelser fra utrygge borgere, som har følt sig chikaneret af unge udlændinge, får Thisted Kommune til at sende ekstra medarbejder på gaden om natten.

En ekstra SSP-medarbejder fra asylnødcenteret i Thisted - i daglig tale teltlejren - skal fremover på arbejde i nattetimerne i weekenden for at hindre, at der opstår gnidningerne mellem asylansøgere og lokale.

»Vi har fået en del borgerhenvendelser fra folk, som føler sig utrygge og som har haft oplevelser, hvor nogle af de unge udlændinge er gået for tæt på. Der har ikke været alvorlige episoder, men vi tager en række iniatiativer - bl.a. gademedarbejderen - for at forebygge, at det optrapper. Det er rettidig omhu,« siger Lars Sloth, børne- og kulturchef i Thisted Kommune.

Ud over at sende folk på gaden vil kommunen i tæt samarbejde med politiet øge informationen til beboerne på asylnødcentret om, hvordan danskere opfører sig - til hverdag og fest. Informationen skal dels indgå i den daglige undervigning på centret, dels formuleres skriftligt og slås op på centret.

Ifølge politiinspektør Claus Nørgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi er der ikke indgivet anmeldelser eller rejst sigtelser på baggrund af chikane, men politiet var allerede før jul i gang med at udarbejde forebyggende tiltag.

»Vi har bestemt ikke Köln-tilstande her i området, men det er naturligvis vigtigt hele tiden at arbejde forebyggende,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
David hjalp os med adressen
Hurtig respons fra en af stemmerne bag Opels nye Onstar-system, der både kan hjælpe og guide under kørslen. Vi har testet systemet i praksis. 
Se flere
Viden
Myrer kan finde hjem, selvom de går baglæns
Når myrer skal hjem til boet med blade eller døde insekter, går de baglæns og slæber byttet foran sig. Alligevel kan de godt finde hjem, og forskere har nu opdaget et slags indre kompas, der giver myrerne denne evne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her