*

 

Indland

Hjemmeside ranglister unge pigers udseende ud fra deres Facebook-billede

Flere har anmeldt Rateandchill.com til politiet.

Foto: Private fotos fra Signe Førgaard og Nanna Nielsen

På hjemmesiden Rateandchill.com kan unge piger fra Vejle ufrivilligt få svar på, hvem sidens brugere mener er byens skønhedsdronning.

Pigernes profilbilleder fra Facebook sidestilles nemlig to og to, hvorefter man ved et klik kan stemme om, hvem man synes, ser bedst ud, eller vælge "de er begge ugly, få mig væk". Ud fra det laves en rangliste over byens flotteste piger. Der er tirsdag eftermiddag blevet afgivet knap 700.000 stemmer, fremgår det.

Foto: Privat Signe Førgaard
17-årige Signe Førgaard, der til daglig læser på handelsgymnasiet Campus Vejle, er en af de 951 piger, hvis profiler figurerer på hjemmesiden. Det er dog ikke med hendes gode vilje, og det har fået hendes mor til at anmelde hjemmesiden til politiet - noget, hun ikke er ene om. Sydøstjyllands Politi bekræfter nemlig mandag, at de har modtaget adskillige henvendelser om Rateandchill.com, skriver Vejle Amts Folkeblad.

»Jeg blev sur og ked af at blive bedømt på mit udseende i en konkurrence mod andre piger. Jeg er ligeglad med min rang, men jeg synes, det er en helt forkert måde at behandle piger på, utrolig diskriminerende. Men det, jeg blev allermest vred over, var, at nogen bare havde taget mit billede og tilføjet det. Det er overhovedet ikke okay,« siger hun til Jyllands-Posten tirsdag eftermiddag. Hun har henvendt sig til hjemmesiden flere gange gennem Facebook for at blive fjernet, men det er endnu ikke sket.

Foto: Privat Nanna Nielsen
Også 19-årige Nanna Nielsen, som går på samme skole, har oplevet at finde sig selv på hjemmesiden mod sin vilje.

»Det er meget ubehageligt, at nogen har tilføjet mig, uden jeg har vidst det, og jeg kunne have ligget på den liste i flere dage uden at have opdaget det,« siger hun og tilføjer, at hendes profil heldigvis er blevet slettet efter tredje henvendelse.

Folkene bag hjemmesiden skjuler deres identitet, men de lover på hjemmesiden, at piger kan blive slettet, hvis de ønsker det. Der er dog ingen kontaktdata. Derfor er hjemmesidens Facebook-side de seneste dage blevet oversvømmet af piger, som skriver, at de gerne vil fjernes.

»Det er stort set det eneste, som man snakker om. Alle prøver at finde ud af, hvordan man kommer ud af det,« siger Signe Førgaard.

På hjemmesiden er der mulighed for at tilføje Facebook-profiler ved at indsætte et direkte link til en profil. I den forbindelse skal man krydse af, at man er over 18 år, og at det er ens egen profil, som man tilføjer.

Men det er overhovedet ikke godt nok til at leve op til loven for at måtte bruge andres billeder, mener seniorjurist Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk. Derfor har hun tirsdag anmeldt siden til Datatilsynet.

»Hjemmesiden er ulovlig, fordi den ikke sikrer, at der er samtykke fra ejeren, før billedet bruges. Det er ikke nok at formulere det, samtykket skal også kunne dokumenteres,« siger hun.

Selvom profilbillederne er tilgængelige for Facebook-brugere, må man ikke bare bruge billedet uden samtykke. Hun håber, det vil føre til, at hjemmesiden får et påbud om at rette op på det, for eksempel ved at indhente skriftligt samtykke fra billedernes ejere før brug, siger hun.

Men den tilgang er sidens ejere ikke enig i.

»Vi stoler selvfølgelig på vores brugere. Hvis man vil opbygge et tillidsforhold, er en af parterne nødt til at starte med at udvise tillid,« skriver en af ejerne, som på Facebook hedder "Schmidt Gizi", til Metroxpress mandag.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her