*

Her er bedst at bo
Indland

Flere danskere donerede deres organer sidste år

Selv om der er tale om lille stigning, er det et markant skridt fremad, mener Dansk Center for Organdonation.

Sidste år bød på en lille fremgang i antallet af organdonationer i Danmark, skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge nye tal fra Scandiatransplant, som står for koordineringen af organer i Skandinavien, fik 393 danske patienter sidste år et nyt organ fra i alt 87 afdøde donorer og 119 levende nyredonorer.

I 2014 blev der doneret organer fra 80 afdøde og 110 levende donorer, men den relativt lille stigning har stor betydning, siger leder af Dansk Center for Organdonation Helle Haubro Andersen.

- Vi arbejder med små tal, når det handler om organdonationer, men det er rigtig flot, at vi er gået fra 60 til 70 afdøde organdonorer årligt til 87.

- Hver donor har givet mellem tre og fire organer til enten danske eller nordiske patienter, så stigningen har gjort en stor forskel, og der er givet et nyt organ til knap 40 danskere mere end i 2014, siger hun til Kristeligt Dagblad.

I forhold til andre nordiske lande ligger Danmarks transplantationsaktivitet dog stadig lavt.

Ifølge Helle Haubro Andersen peger tallene dog på en positiv udvikling og på, at man nu høster frugten af de mange indsatser på intensivafdelinger, hvor man er blevet mere opmærksom på potentielle donorer.

Derudover er der ifølge hende en overraskende stigning i antallet af donorer over 70 år fra seks i 2014 til 20 i 2015.

- De ældre donorer kan donere levere og nyrer, og samlet set udgjorde de flere end hver femte donor i 2015. Den ældste var 79 år. Det betyder, at man også skal tage stilling til organdonation, selv om man er oppe i alderen, siger Helle Haubro Andersen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Organdonor eller ej?
Ejner Jensen, Rosendalvej 26, Stavtrup, Viby J
Automatisk organdonation indfører Spanien, Østrig og Frankrig som et såkaldt ”formodet samtykke” om, at man ønsker at donere sine organer.
Debat: Tvang om donation
Jens Christian Trier Aagaard, Persillehaven 40, Herlev
Frankrig følger nu i Spaniens og Østrigs fodspor med indførelsen af et såkaldt ”formodet samtykke” om, at man ønsker at donere sine organer.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her