*

Indland

Tænketank: Negative konsekvenser af id-kontrol overdrives

Slå koldt vand i blodet, lyder det fra Kraka om de mange dystre forudsigelser af grænsekontrollens effekter.

Frygten for, at id-kontrollen af rejsende mellem Danmark og Sverige vil koste vækst, velstand og velfærd, er voldsomt overdrevet.

Det mener tænketanken Kraka ifølge Berlingske.

Både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), er kommet med dystre forudsigelser om konsekvensen af id-kontrollen, der blev indført 4. januar, mens justitsminister Søren Pind (V) har sagt, at den vil "smadre Øresundsregionen".

Den påstand tilbagevises af Julie Hassing Nielsen, chefanalytiker i Kraka, der ikke kan få øje på, at kontrollen "smadrer" regionen.

- Så hvis man skal træffe beslutning om id-kontrol over Øresund, så er det i høj grad en beslutning, man skal træffe ud fra et politisk og humanitært synspunkt, og ud fra hvor mange flygtninge man får ind i landet.

- Bekymringen for, at man får skabt en barriere på arbejdsmarkedet, bør ikke veje særligt tungt, siger Julie Hassing Nielsen til Berlingske.

Passagerer uden gyldigt id stoppede togdrift mod Sverige

På længere sigt kan virkningen af grænsekontrollen dog blive større, uddyber hun over for Ritzau.

Hvis grænsekontrollen spreder sig til resten af Europa, kan det hæmme arbejdskraftens fri bevægelighed, og hvis det arter sig sådan, så mener Julie Hassing Nielsen godt, at der kan være grund til bekymring.

- Det kan få en væsentlig betydning for den økonomiske vækst i Europa, hvis grænsekontrollen er en tendens, der gror, og alt det, man har arbejdet for i EU, begynder at smuldre, siger hun til Ritzau.

Samtidig kan det også blive et problem, hvis kontrollen mellem Danmark og Sverige udvikler sig

- Vores beregning er et her-og-nu billede baseret på de første dage. Hvis id-kontrollen ændrer karakter, kan det betyde større tidsmæssige tab, siger Julie Hassing Nielsen.

Sverige laver kontrol i Tyskland, mens Danmark får kold skulder

Som det ser ud i dag, vurderer Julie Hassing Nielsen til gengæld, at man godt kan slå koldt vand i blodet. Frygten for at pendlere vil hænge i timelange køer på vej over sundet, stemmer nemlig ikke overens med tænketankens tal.

- Vores beregning viser, at id-kontrollen kun fører til omkring ti minutter længere pendlertid. Derfor kan man ikke forvente, at pendlere vil blive så frustrerede over den ekstra rejsetid, at de skifter job, siger hun.

I 2013 rejste næsten 16.000 mennesker dagligt over Øresund for at arbejde. Langt de fleste boede i Skåne og havde job på Sjælland.

Heraf benyttede 40 procent tog, andre 40 procent bil, mens de resterende 20 procent tog færgen mellem Helsingborg og Helsingør.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
David hjalp os med adressen
Hurtig respons fra en af stemmerne bag Opels nye Onstar-system, der både kan hjælpe og guide under kørslen. Vi har testet systemet i praksis. 
Se flere
Viden
Myrer kan finde hjem, selvom de går baglæns
Når myrer skal hjem til boet med blade eller døde insekter, går de baglæns og slæber byttet foran sig. Alligevel kan de godt finde hjem, og forskere har nu opdaget et slags indre kompas, der giver myrerne denne evne. 
Se flere
»Aarhus virker som en 17-årig teenager, der har fået øje på sig selv i spejlet og tænker: Jeg er egentlig ret lækker«
Selv om der foregår ”lige lovlig meget selvspejling” i øjeblikket, er Aarhus på vej mod noget rigtig godt, hvis man spørger journalist Stig Olesen og fotograf Carsten Ingemann. De har netop udgivet vandrebogen ”Åh Aarhus”, der på ironisk vis forsøger at afdække dna’et i den by, som på en og samme tid giver dem lyst til at juble og krumme tæer. Og makkerparret holder ikke igen – hverken i forhold til fordommene, stereotyperne eller byens skud forbi mål. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her