*

Indland

Psykisk sygdom forfølger folk – også selv om de er blevet raske

Kritik af, at diagnoser begrænser raske i at komme videre med deres liv.

Ifølge både patient- og pårørendeforeningerne Sind og Bedre Psykiatri oplever tidligere psykisk syge forhindringer og barrierer, mange år efter at de er blevet fri af symptomer og medicin. Arkivfoto: Jan Grarup/Polfoto

Nej til at blive politibetjent, brandmand eller pilot. Besvær med at adoptere og tegne forsikringer.

Ifølge både patient- og pårørendeforeningerne Sind og Bedre Psykiatri oplever tidligere psykisk syge forhindringer og barrierer, mange år efter at de er blevet fri af symptomer og medicin.

»Det er en urimelig forskelsbehandling af tidligere psykisk syge, og det er helt ude af takt med moderne viden om, at mange faktisk bliver helt raske – også selv om de har haft en tung diagnose som skizofreni,« siger Knud Kristensen, formand for Sind, og samme kritik lyder fra Bedre Psykiatri:

»Det skriger til himlen, og med de forhindringer, der findes, stempler man disse mennesker med et ”én gang syg, altid syg”. Det gør man jo ikke med mennesker, som har lidt af en fysisk sygdom,« siger generalsekretær Thorstein Theilgaard.

Psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt, kalder det diskrimination:

»Det er ikke rimeligt, at en psykiatrisk diagnose forfølger folk hele livet, når vi i dag har masser af erfaringer med, at man kan blive helt rask.«

Sundhedsminister Sophie Løhde viser forståelse – både over for de forhenværende psykisk syge og de institutioner, der har opsat regler for ansættelse.

»Jeg kan godt forstå, at det kan være frustrerende f.eks. ikke at kunne blive ansat i politiet, fordi man på et tidspunkt i livet har haft en psykisk lidelse. Omvendt er der også et samfundsmæssigt hensyn at tage, og nogle job stiller store krav til medarbejderne og kræver en vis psykisk robusthed. Og derfor bliver eksempelvis politiet nødt til at forholde sig til, om ansøgere til Politiskolen har haft personlighedsforstyrrelser eller været skizofrene,« hedder det i en skriftlig kommentar fra ministeren.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her