*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Indland

Unge hashrygere mister job, opgiver uddannelse og får varige skader

17.000 unge har et hashmisbrug og risikerer permanente skader på hjernen. Derimod går de voksne fri, konkluderer en rapport. Den 24-årige Mikkel Damgaard Stephensen er på vej ud af hashtågerne.

MUNCH IDA

»Jeg har røget hash i seks år, hver dag og i stor stil. Jeg er droppet ud af flere uddannelser, er blevet fyret fra flere job og har været ude i depressionstanker.«

Hash

Vidensråd for Forebyggelse har udgivet rapporten ”Cannabis og Sundhed” for at bidrage til at styrke det sundhedsfaglige fokus i debatten om hash.

Af rapporten fremgår bl.a., at:

  • Brug af hash er forbundet med øget risiko for psykose.
  • Hash giver tit bronkitis, og da hash indeholder kendte kræftfremkaldende stoffer, øger det formentligt risikoen for lungekræft.
  • Et dagligt cannabisbrug i cirka to uger er tilstrækkeligt til at fremkalde abstinenser.
  • Op til 25-50 pct. af de personer, der dagligt ryger hash, bliver afhængige.
  • Unge, der begynder at ryge hash, før de fylder 15 år, har en højere risiko for at blive afhængige end dem, der begynder senere.
  • Der ses en tendens til et stigende forbrug af hash de unge.

Sådan fortæller den 24-årige Mikkel Damgaard Stephensen fra Silkeborg om en periode af sit liv, der forsvandt i hashtåger, efter at han som 18-årig blev smidt ud af 3. g på htx på grund af for meget fravær og for få afleveringer.

»I starten røg jeg sammen med vennerne, men efterhånden blev jeg mere isoleret og røg mest alene, sad bare og stenede og havde svært ved at komme i omdrejninger. Jeg kunne ikke se en vej ud af det hul, som jeg var endt i.«

Mikkel Damgaard Stephensen er en af de unge, som risikerer at få varige skader på sin hjerne på grund af hashrygning.

Hvis man i ungdomsårene ryger hash flere gange om ugen, er der stor risiko for, at det kan give livslange mén, som gør det svært at lære, huske, passe et arbejde og forholde sig til situationer.

Det fremgår af en stor rapport om hash, som Vidensråd for Forebyggelse offentliggør i dag. Rapporten giver en sundhedsfaglig vurdering af de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, der er forbundet med hash.

Varige skader

Ifølge overlæge, professor Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center i København, er der ikke længere tvivl om, at hashrygning kan give varige skader på unge menneskers hjerner. (Artiklen fortsætter under billedet)

Mikkel Damgaard Stephensen har ikke røget hash siden den 1. maj og kan mærke, at han har fået det bedre og er mere frisk og glad. Foto: Ida Munch

»Mens det ser ud til, at voksne hashrygere kan genvinde deres tidligere funktionsniveau, når de stopper med at ryge, giver hashen varige mén hos de unge. Det skader deres kognitive evner, indlæringen, hukommelsen. Hash er farligt for unge mennesker,« siger hun.

Mens det ser ud til, at voksne hashrygere kan genvinde deres tidligere funktionsniveau, når de stopper med at ryge, giver hashen varige mén hos de unge.
Merete Nordentoft, professor

Den unge aldersgruppe har det højeste forbrug af hash. Aktuelt har 16-17.000 danske unge i alderen 15-25 år røget hash dagligt eller næsten dagligt inden for den seneste måned. Det er især den gruppe, der er sårbar over for et stort forbrug. Merete Nordentoft siger, at man længe har vidst, at de kognitive funktioner bliver påvirket, mens man ryger hash.

»Der er ikke tvivl om, at hjernefunktionen er dårligere under rusen, men de negative virkninger strækker sig ud over den akutte rusvirkning. Samtidig påvirkes energiniveauet, så man bliver sløv og apatisk. Man bliver simpelthen dårligere i stand til at bruge sit hoved, når man som ung har røget hash flere gange ugentligt. Konsekvensen er, at man har sværere ved at gennemføre en uddannelse og fastholde et job,« siger hun.

Diskussionen om legalisering af hash har bølget frem og tilbage i Danmark gennem mange år med argumenter for og imod.

Bl.a. har overborgmesteren i København, Frank Jensen (S), argumenteret for, at hash skal legaliseres. Den debat har været en af grundene til, at Vidensråd for Forebyggelse har valgt at lave en stor sammenfattende rapport om hash, hvor man gennemgår en række danske og internationale undersøgelser om skadevirkningerne af hash.

»Der har været skarpt optrukne holdninger til hash, men ikke nødvendigvis holdninger, som er baseret på evidens. Denne rapport hiver en masse videnskabelig litteratur frem og er et godt indspark i debatten, så man bedre kan vurdere, om det på trods af skadevirkningerne er en god idé at legalisere hash,« siger Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse og direktør i Statens Institut for Folkesundhed.

Ifølge rapporten er risikoen for at blive hashbruger størst blandt unge, der mistrives, har en belastet opvækst, er arbejdsløse, uuddannede eller som færdes i miljøer, hvor der er en positiv opfattelse af hash.

Behov for en indsats

Derfor foreslår Vidensråd for Forebyggelse, at man målretter en indsats til disse udsatte unge.

»Der er behov for en indsats, der skal forebygge hash-debut, begrænse tilgængeligheden af stoffer, styrke god trivsel og mental sundhed og fastholde de unge i uddannelse og job,« siger Morten Grønbæk.

Merete Nordentoft er ikke så bekymret over, at unge mennesker prøver at ryge hash.

»Det, der er bekymrende, er, at en stor gruppe unge har så stort et forbrug af hash. De skal have et bedre tilbud om hjælp til at stoppe med hashrygningen. Det er en forpligtelse, som ligger ude i kommunerne. Heldigvis er der mange kommuner, som lever op til det, men det er ikke et ensartet tilbud, og det skal vi sørge for, at det bliver,« siger hun.

Skal begynde på HF

Mikkel Damgaard Stephensen er med hjælp fra projektet Way In i Silkeborg Kommune stoppet med at ryge hash. Han tog det sidste sug den 1. maj. I dag går han på idrætslinjen på Silkeborg Produktionshøjskole og kan mærke, at det styrker hans hjerne og krop at dyrke motion, gå ture og ikke ryge.  (Artiklen fortsættes under billedet)

Gåture, frisk luft og masser af motion. Mikkel Damgaard Stephensen har sagt farvel til hashen og glæder sig til at begynde på hf efter sommerferien. Foto: Ida Munch
»Jeg har haft svært ved at finde motivation og samle tankerne og komme i omdrejninger. Nu er jeg blevet meget mere glad og kvik. Jeg er frisk om morgenen og kan huske, hvad jeg har snakket med folk om,« siger han.

Han er enig med forskerne i, at hash skader hjernen, men han har ikke opgivet at få en uddannelse.

»Efter sommerferien begynder jeg på hf, og bagefter vil jeg måske gerne være tolk og lære russisk. Det er et spændende sprog, og nu da jeg ikke ryger længere, tror jeg, at jeg kan klare det.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her