*

Indland

Otte forskere på Riget har fået advarsler og påtaler

Skandalen på Rigshospitalet om misbrug af forskningsmidler har medført, at foreløbig otte forskere har fået advarsler og påtaler.

Otte læger på Rigshospitalet har fået enten en skriftlig påtale eller en advarsel. Foto: Sofia Busk

Otte forskere på Rigshospitalet har fået en skriftlig advarsel eller en skriftlig påtale i forbindelse med deres brug af forskningsmidler til bl.a. private formål og købsaftaler med et familiemedlems private firma.

Det er det foreløbige resultat af Region Hovedstadens undersøgelser af lægers brug af forskningsmidler, som blev iværksat efter Jyllands-Postens afsløringer i 2013-14 af fremtrædende overlægers brug af forskningsmidler til private og ekstravagante formål.

Det fremgår af en redegørelse til politikerne i forretningsudvalget i Region Hovedstaden forud for et møde i næste uge.

Som tidligere omtalt er fem overlæger politianmeldt, men ud over det har regionen ifølge den seneste redegørelse afsluttet otte personalesager, mens der arbejdes videre med yderligere to - en fra Rigshospitalet og en fra Bispebjerg Hospital. Alt i alt 10 personalesager.

I fem sager er forskerne sluppet med en påtale, mens der er uddelt advarsler i tre af de afgjorte sager.

Flere politikere i Region Hovedstaden har tidligere i Jyllands-Posten ytret ønske om, at offentligheden får kendskab til, hvilke sanktioner der bliver givet for eventuelle brud på reglerne, fordi både Rigshospitalet og Region Hovedstadens koncerndirektør Morten Rand Jensen havde udtalt, at man ikke ville fortælle offentligheden om personalesagerne, da det var en sag mellem hospitalet og de ansatte. Men i redegørelsen til politikerne er det yderst sparsomt, hvad regionens embedsmænd har valgt at fortælle, hvad der ligger bag de valgte sanktioner, herunder hvor store beløb, det drejer sig om i hvert enkelt tilfælde.

Politiet opgiver bedragerisag mod overlæge

I redegørelsen hedder det blot som følger:

»En har modtaget skriftlig advarsel for at have brugt forskningsmidler til ikke forskningsrelaterede formål samt haft nærtstående part aflønnet fra projektkontoen.«

»Der er givet påtaler til to medarbejdere for at have oprettet konti udenfor Rigshospitalet, hvor indtægter er indgået.«

»Der er givet en påtale for anvendelse af forskningsmidler til betaling af rejseudgift for hustru angiveligt ved en fejl.«

»Der er givet en skriftlig advarsel og fratagelse af retten til anvisning af udgifter for en periode efter aftale. Vedkommende har haft nærtstående part ansat igennem længere tid, har indgået købsaftaler med familiemedlems private firma i flere tilfælde.«

»En skriftlig påtale er givet for at have haft udlæg af privat karakter i forbindelse med rejser på sit First Card samt i en periode at have haft nærtstående familiemedlem ansat som forskningsmedarbejder.«

»En skriftlig påtale er givet for bl.a. at have haft ægtefælle tilknyttet sit forskningsprojekt.«

»En skriftlig advarsel er givet grundet anvendelse af forskningsmidler til betaling af private udgifter.«

Sigtelse droppes mod læge fra Rigshospitalet

Region Hovedstaden har tidligere oplyst, at der ville blive tale om fem personalesager, men nu viser den nyeste redegørelse altså, at der er givet otte advarsler og påtaler, mens der arbejdes videre med yderligere to personalesager, altså 10 i alt.

Af de fem overlæger, som Rigshospialet har politianmeldt, og som politiet har sigtet for svindel med forskningsmidler for et samlet beløb på 6,5 mio. kr., har juristerne i Københavns Politi foreløbig afgjort to af dem.

En overlæge - den første, som Jyllands-Posten afslørede i juni 2013 - er blevet tiltalt for groft bedrageri og underslæb for 2,8 mio. kr., mens en anden overlæge, som blev politianmeldt i december 2013, slipper for videre tiltale.

Rigshospitalet havde politianmeldt ham for svindel for over 800.000 kr., men politiet rejste kun sigtelse for 6.000 kr., og nu har politiet helt opgivet at føre en straffesag mod ham, fordi man ikke føler sig overbevist om, at han vil blive kendt skyldig.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her