*

Indland

Kan Den Korte Avis bestå sin egen test?

Journalistik: Den Korte Avis skulle sikre et alternativ til de etablerede medier. Men avisen udsættes nu for hård kritik for sit journalistiske niveau.

Ralf Pittelkow og Karen Jespersen er gået i flyverskjul.

Der er ellers mange, som gerne vil tale med de to, der står i spidsen for Den Korte Avis.

Spillerne på et arabisk fodboldhold i Aarhus - AKF - undrer sig over, at der i en artikel i Den Korte Avis bliver draget paralleller mellem dem og Islamisk Stat.

Netavisen Artilleriet.dk, der skriver om Hæren i Varde-Oksbøl-området, undrer sig - lige som politiet - over, at Den Korte Avis kobler vold i Vardes natteliv sammen med fanatisk terrorisme.

Og Fagbladet Journalisten vil gerne have svar på, hvordan Pittelkow og Jespersen kan modtage foreløbigt 88.000 kr. i mediestøtte i 2014 uden at være tilmeldt Pressenævnet. Men de to redaktører har ikke villet svare på spørgsmål om avisen og artiklerne på sitet.

Kopierede artikler

Historien om Den Korte Avis begyndte i januar 2012 som et alternativ til den etablerede presse.

Fakta

Den Korte Avis

  • Udkom første gang 29. januar 2012
  • Redaktionen består af Ralf Pittelkow (ansvarshavende) og Karen Jespersen, der desuden sidder i Folketinget for Venstre.
  • I 2014 har Den Korte Avis foreløbig modtaget 88.000 kr. i mediestøtte.

Ralf Pittelkow er en toneangivende debattør, og han har ofte kritiseret kvaliteten af journalistikken i danske medier. Han har beskyldt brede dele af den danske presse for at have politisk slagside - til den røde side. »Journalistisk Venstreparti« kalder Ralf Pittelkow denne faktor, som han ser som en modstander for de borgerlige partier. Fra 1994 til 2011 var han politisk kommentator på Jyllands-Posten, og inden da var han rådgiver for S-formand og statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Karen Jespersen er mangeårig forhenværende minister og sidder i dag i Folketinget for Venstre. Også hun er en fremtrædende debattør; ikke mindst inden for emnekredsen indvandring og værdipolitik.

Med Den Korte Avis ville de to »bringe orden i kaos,« forklarede Pittelkow - der er ansvarshavende redaktør - op til lanceringen.

»Vi kan se, at de trykte aviser har nogle problemer i øjeblikket. Der falder læsere væk, og vi hører også fra folk, vi kender, at de føler, at der er masser af informationer, men at de drukner i dem. Vores tanke er at bringe noget mere orden i det kaos,« sagde han.

Kopierede artikler

Der skulle dog ikke gå længe, før det viste sig, at Den Korte Avis gav sine læsere informationer fra netop de trykte aviser. Artikler fra bl.a. Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske blev stort set direkte kopieret af det nye medie, og da det kom frem, måtte Pittelkow og Jespersen i foråret 2013 til lommerne for at betale for de kopierede artikler.

Over det seneste års tid er avisen vokset og vokset og er i dag et af de nyhedsmedier, der får flest historier delt på de sociale netværk.

Flere end 215.000 danskere har i september tilsammen læst 2,5 mio. artikler fra Den Korte Avis, og dermed er avisens site mere læst end kristeligt-dagblad.dk, hjemmet.dk og stiften.dk.

Et så hurtigt etableret nyt medie er ikke hverdag i Danmark, og derfor har Jyllands-Posten sat sig for at se nærmere på, hvad mediekritikeren Pittelkow tilbyder sine læsere.

Efter at have læst de seneste måneders artikler på Den Korte Avis har det været et ønske fra Jyllands-Postens side at interviewe udgiverne, men trods gentagne henvendelser er de ikke vendt tilbage.

”Chokafsløring”

For eksempel kunne det være interessant at få udgiverne til at belyse artiklen ”Udenlandske røvere går efter svage og ældre.”

Her får læserne at vide, at udenlandske kriminelle i Danmark, Sverige og Norge bevidst går efter at berøve svage og ældre borgere, og at borgerne i disse lande derfor er ved at miste tilliden til samfundet generelt.

Men der refereres ikke til kilder, som dokumenterer den faldende tillid, og de kilder på dette område, som Jyllands-Posten har kunnet finde, viser ingen faldende tendens.

I en anden historie bringer Den korte Avis en ”Chokafsløring”, hvor det via et videoklip fra en amerikansk blogger sandsynliggøres, at terrorister kan smitte sig selv med Ebola og så rejse ind i et vestligt land for derved at begå ”massemord”. I den ledsagende artikel refereres, der til ”nogle forskere”, der skulle advare mod dette scenarie, men hverken i videoklippet eller i artiklen bliver der sat navn på eller citeret nogen forskere.

Jan Dyberg, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, arbejder med udredende journalistik og har analyseret tusindvis af artikler. Jyllands-Posten præsenterer ham for 10 artikler fra Den Korte Avis - bragt de seneste måneder - og han er langt fra imponeret.

Politiet afviser påstand

»Hvis der kom studerende og præsenterede det for mig, ville jeg bede dem om at gå tilbage. Helt generelt mangler der dokumentation for en del af de påstande, skribenterne leverer i artiklerne. Enkelteksempler bruges som dokumentation for noget generelt, og citater er plukket fra andre medier. Disse artikler fra Den Korte Avis lever ikke op til almindelige krav til journalistik,« siger Dyberg.

En anden overskrift bedyrer, at ”Østeuropæiske tyvebander hærger Danmark.”

Fakta

De 10 eksempler sendt til journalistunderviser

Der refereres til en lang række tal og fakta omkring indbrud i de forskellige politikredse, men der underbygges ikke med tal, der viser, om det er danskere, østeuropæere eller andre befolkningsgrupper, som begår indbruddene.

Hvad angår Midt- og Vestjyllands politikreds lyder det i artiklen:

»Politikredsen her er især hærget af hviderussiske asylansøgere, der bruger asylcentrene i Hanstholm og Vestervig som base for deres tyvetogter.«

Det afkræfter politikredsen dog over for Jyllands-Posten.

»Vi kan på ingen måde bekræfte, at vi er hærget af hviderussiske asylansøgere. Vi er ikke hærget af hviderussiske asylansøgere,« siger Lone Hundal fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Et sted bliver læserne under overskriften ”Choktal” præsenteret for antallet af kriminelle asylansøgere.

Den Korte Avis skriver, at 1.767 asylansøgere blev sigtet efter straffeloven, men længere nede opdager læseren, at der ikke i alle tilfældene er tale om straffeloven, men også for eksempel færdselsloven, ligesom der ikke tages højde for, at tallet dækker over det totale antal sigtelser, og at der altså sagtens kan være gengangere gemt i tallet.

Tallet er taget fra en artikel i Jyllands-Posten fra 2012, hvori vi får at vide, at der i alt er godt 10.500 asylsøgere, og det langt fra er alle de sigtede, der får en dom. 10 procent af alle asylansøgere fik en dom i 2011 og i Jyllands-Postens artikel opregnes de 1.767 sigtelser fra 2012 til at udgøre hver sjette asylansøger, men alligevel konkluderer Den Korte Avis, at: »Det faktum at rundt regnet hver tredje asylansøger er i konflikt med loven.«

»Vil ikke bestå«

Også Mark Ørsten, professor i journalistik på Roskilde Universitet, har læst en stak artikler fra Den Korte Avis. På journaliststudiet ville mange af dem dumpe, fastslår han.

»Flere af artiklerne ville helt sikkert ikke bestå. De mangler simpelthen dokumentation for deres påstande,« siger Mark Ørsten, der er forundret over, at det journalistiske niveau ikke er højere.

»Nogle af artiklerne vil jeg ikke definere som journalistik. Man bruger ikke kilder, men klipper citater alle mulige steder fra uden sammenhæng. Generelt set er der tale om meget dårligt journalistisk håndværk, som mest af alt er holdningsartikler,« siger Ørsten.

Jan Dyberg fra Journalisthøjskolen stemmer i.

»I nogle af artiklerne er der kommenterende afsnit, og der mangler en klar deklaration af, hvad det er, man sidder og læser. Er det en en tilstræbt objektivt formidlet artikel eller en personlig og kommenterende blog?«

Et eksempel herpå er en ”tophistorie” fra 30. september i år med rubrikken: ”Danske politikere og embedsmænd aner intet om islam.”

Længere nede i artiklen står:

»Danske politikere og embedsmænd aner intet om islam. Der er undtagelser. Men det er hovedreglen.«

Artiklen er skrevet af Pittelkow og Jespersen, og med dette label kan man som læser få det indtryk, at der her er tale om en kommentar, som i sagens natur gerne må være holdningsbaseret.

På den anden side kan der argumenteres for, at prædikatet ”tophistorie” får artiklen til at fremstå som en nyhedsartikel. Og så må man spørge:

Fodbolddrengene og den islamiske stat

Er embedsmændene blevet spurgt, om de er uden kendskab til islam, eller hvor skal dokumentationen findes?

Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra Den Korte Avis, men trods gentagne henvendelser er avisen ikke vendt tilbage.

Jyllands-Posten har desuden opsøgt Karen Jespersen på Christiansborg, men hun havde efter eget udsagn ikke tid til at tale.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Viden
Afrikanere får fugle til at finde mad til dem med et helt særligt kald
Honninggøgen er dygtig til at finde biernes bo, og mod en bestemt betaling hjælper den gerne mennesker med at få fingrene i den søde honning, viser ny forskning. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her