*

Indland

Kvinder bakker op om at fryse æg ned ved sygdom

Ifølge en spørgeundersøgelse mener hver tredje kvinde, at manglen på den rette mand er en acceptabel grund til, at enlige nedfryser æg.

Der er bred folkelig opbakning til, at kvinder får udtaget og nedfrosset deres ubefrugtede æg til senere brug, hvis ægnedfrysningen og udskydelsen af graviditeten skyldes sygdom som kræft, underlivsoperationer, arvelig tendens til for tidlig overgangsalder etc.

Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet i samarbejde med engelske kolleger har gennemført blandt flere end 1.000 danske og engelske kvinder.

Undersøgelsen dokumenterer også, at når det gælder sociale grunde til ægnedfrysning, er opbakningen tilsyneladende en hel del mindre – men alligevel erklærer hver femte adspurgte kvinde sig enig i, at det er acceptabelt at nedfryse æg af karrieremæssige årsager, mens hver tredje adspurgte kvinde mener, at ægfrysning er i orden for en enlig kvinde, der ikke er sikker på, at hun vil nå at møde den rette mand i tide.

Det fremgår ikke, om svarene fra de danske kvinder er anderledes end fra de engelske kvinder.

I alt svarer 19 pct. af kvinderne i undersøgelsen ja til, at de selv i situationen ville overveje at fryse æg ned af sociale årsager, mens 27 pct. svarer måske.

Dr. med. og lektor Lone Schmidt, Institut for Folkesundhedsvidenskab, som er én af forskerne bag undersøgelsen, er overrasket over, at så relativt mange er positive over for såkaldt social freezing, hvor raske kvinder nedfryser deres æg for at forlænge fertiliteten. Spørgsmålet er så, om ægfrysning bliver langt mere udbredt herhjemme fremover:

Flere ufrivillige aborter

»På den ene side er der ingen tvivl om, at det for fertilitetsklinikker i det private sundhedsvæsen er en mulighed for endnu en indtægtsgivende aktivitet. De kan jo tjene penge på både at tage æggene ud og opbevare dem i fryseren. På den anden side håber jeg på, at kvinder og mænd i Danmark vil forsøge at få børn, når de kan få dem, og ikke bestandigt udskyde det,« siger Lone Schmidt.

Hun peger på, at der er mange risikofaktorer forbundet med graviditet og fødsel blandt kvinder over 35 år – f.eks. flere ufrivillige aborter, øgede indgreb under fødslen og øget andel af børn med kromosomfejl. Hvis manden er over 45 år, stiger risikoen også.

Raske kvinder fryser æg ned

»Det er at stikke folk blår i øjnene at foregøgle dem, at kvinder midt i 30'erne kan få frosset æg ned og flere år senere få børn. Kun en mindre del af æggene vil føre til levendefødt børn,« siger Lone Schmidt.

Ifølge sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal vil fænomenet social eggfreezing uden tvivl vokse.

»Dét, der er teknologisk muligt, tager vi jo til os, i det omfang det giver mening for os. Tidligere kunne vi heller ikke forestille os, at enlige kvinder, der insemineres med donorsæd, skulle blive så stor en kundegruppe hos fertilitetsklinikkerne, som de er i dag,« siger Birthe Linddal.

Hun kalder det paradoksalt, at vi på den ene side hylder naturen og går efter det allermest naturlige, når vi køber eksempelvis shampoo, tøj og mad, mens vi på den anden side med f.eks. ægfrysning fornægter naturen og dens gang.

Point for arbejde

»Vi bliver nødt til at forholde os til, at vi har skabt et samfund, hvor kvinder ikke kan følge deres natur og drift mod at få børn, mens de er mest fertile, fordi vi lever i en kultur, hvor man ikke får point for at være mor, men får point for at gøre sig på arbejdsmarkedet. Resultatet er, at der fødes for få børn, og det er ikke bare et tab for den enkelte kvinde eller familie, men for hele samfundet,« siger Birthe Linddal.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her