*

Indland

Første dom om udspionering med drone

Anmeldelser: Flere anmelder ulovlig brug af droner, der kan udløse bøder på 2.000-5.000 kr. Drone-ejer fra Vejle er som den første blevet dømt.

Dronen X16 er en af de fem-otte droner, som firmaet RotorCam har lov at flyve med. Dronerne bruges især til tv- og videoproduktioner. Foto: Thomas Emil Sørensen

Det kan blive dyrt at udspionere naboen med en lille flyvende robot eller en drone, som vidunderet mest er kendt som. De små droner strømmer i øjeblikket til Danmark, og i sidste uge blev en borger fra Vejle som den første dømt for gentagne gange at flyve ulovligt rundt med sin drone i et villakvarter og kigge ind af folks vinduer.

»Den ulovlige flyvning gav en bøde på 3.500 kr.,« fortæller chefkonsulent Keld Zülow fra Trafikstyrelsen, der overvåger, hvorvidt reglerne for brugen af droner bliver overholdt.

Private kan få 2.000-5.000 kr. i bøde, mens virksomheder kan blive straffet med op til 10.000 kr., hvis dronerne bliver brugt ulovligt. I værste fald kan myndighederne konfiskere dronen.

43 danske virksomheder har fået dispensation til at flyve med dronerne bl.a. inde i byerne, mens der findes tusindvis af droner blandt private danskere, hvor reglerne for brug er temmelig restriktive. F.eks. må en drone ikke flyve mere end 100 m op i luften, ligesom den ikke må anvendes tættere end 150 m fra andre mennesker.

Pris: Få hundrede kr.

I dag kan man for få hundrede kroner købe en drone, der både kan flyve flere hundrede meter op i luften og holde sig flyvende i både halve og hele timer. Det er formentlig grunden til, at der ligger en pæn bunke anmeldelser om lovovertrædelser hos Trafikstyrelsen – og at bunken vokser.

fakta

Regler om droner

  • Flyvning skal ske mindst 150 m fra bymæssig bebyggelse og offentlig vej.
  • Må ikke udsætte andres liv og ejendom for fare.
  • Man skal kunne se dronen, der højest må flyve 100 m op i luften.
  • Flyvning er forbudt i tæt befolkede områder samt i sommerhusområder, på campingpladser, på festivalerpladser og lign.
  • Der skal være mindst 5 km til en civil lufthavn og 8 km til en militær.
  • Der gælder andre regler for politi, brandvæsen og lign.
  • Virksomheder, der vil benytte droner erhvervsmæssigt, kan ikke få en tilladelse, men en dispensation fra reglerne.

»Vi modtager fem-seks anmeldelser om ulovlig brug af droner hver måned,« oplyser Keld Zülow, der samtidig peger på, at reglerne er til for at sikre flyvesikkerhed, privatlivets fred og beskyttelse mod ulovlig brug af droner.

Det er imidlertid ikke kun nysgerrige naboer udstyret med en drone, der bliver klaget over. Der er også afleveret klager over både DR og TV2 for deres brug af små flyvemaskiner med avanceret kameraudstyr om bord.

»DR har været anmeldt i en sag, hvor det ikke var DR selv, der havde fløjet dronen. Her er der endnu ikke faldet dom. Der er også en sag mod TV2, men den er vi endnu ikke kommet til,« fortæller Keld Zülow.

Kriminelle er også ved at få øjnene op for mulighederne. Således har pusherne på Christiania – ifølge politiet – flere gange haft en drone flyvende over ”fristaden” med det formål at advare, når politiet har været på vej med razziaer eller lignende.

Når det gælder offentlige myndigheder som politi og brandvæsen, er reglerne mere vidtgående. For politiets vedkommende kan man således bruge droner til bl.a. at overvåge demonstrationer – hvis det kommer ind under kategorien ”nødret”, oplyser Trafikstyrelsen. Militæret er slet ikke omfattet af den civile luftfartslov, som synderne kan blive dømt efter.

Droner hos brandvæsenet

Brandvæsenet er et af de steder, hvor eksperter forventer masser af droner, der kan hjælpe med at finde indespærrede eller opdage skjulte brande. Hos Københavns Brandvæsen er Thomas Sylvest Danmarks første brandmand uddannet som dronepilot. Når alarmen går, rykker han ud i sin ”dronebil” med tre droner bagi.

»Hvis det brænder på forsiden af en ejendom, kan vi ikke se, om der hænger folk på bagsiden og er spærret inde. Det kan en drone,« forklarer Thomas Sylvest, der via dronen kan sende live-billeder til både indsatsleder, operationschef og alarmcentral.

Hvis udvalget ikke er godt nok, kan man selv bygge sine droner

Der er utallige områder, hvor droner kan gøre en stor forskel, mener Michael Larsen, leder af Danmarks eneste testcenter for droner i Hans Christian Andersen Airport i Odense:

»Man forventer masser af droner i landbruget, når der f.eks. skal sprøjtes marker. Det samme gælder eftersøgning af forsvundne ude på havet, hvor en drone er billigere og langt mere effektiv end forsvarets redningshelikoptere. Droner kan også bruges til at kontrollere luftforurening fra skibe, eller hvad der sker på indlandsisen i Grønland. Det er kun fantasien, der sætter grænserne,« siger Michael Larsen.

Inden man som privat borger overlader kontrollen med familiens drone til et barn, bør man dog lige tænke sig om en ekstra gang. Der er nemlig ingen forsikring, der dækker, hvis dronen falder ned og smadrer naboens Audi, ødelægger et tag eller forårsager en ulykke.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her