*

Indland

Rusland simulerede missilangreb på Danmark

Risiko: Rusland skruer markant op for aktiviteten i Østersøen, og senest tirsdag måtte danske F16-fly igen på vingerne. I sommer simulerede russerne et decideret angreb. Forsvarets Efterretningstjeneste holder ekstra øje.

Thomas Ahrenkiel, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, mener, at Rusland i flere tilfælde i den senere tid har udvist »offensive træk«, bl.a. i form af simulerede missilangreb. Arkivfoto: Finn Frandsen

Russiske fly deltog i sommer i såkaldte »simulerede missilangreb« i retning mod Bornholm.

Her dykkede fly mod dansk territorium i lav højde – som var de lastet med missiler klar til angreb – men brød undervejs væk og vendte tilbage til deres udgangspunkt.

Det vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i en ny risikovurdering, der bliver offentliggjort torsdag.

Den militære provokation skete medio juni, hvor også danske politikere i stor stil tilfældigvis var samlet på klippeøen for at afholde det årlige folkemøde.

Forsvarets Efterretningstjeneste ønsker ikke at oplyse konkrete detaljer om de simulerede angreb, der var en del af den største russiske flyøvelse i Østersøen siden 1991.

Vi ser noget nyt i Østersøen, men hvad det betyder på længere sigt, det tør vi ikke byde endeligt på.
Thomas Ahrenkiel, Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste

Selvom det meste af øvelsen bestod af »kendte flyvemønstre« var der også tale om de simulerede missilangreb, som efterretningstjenesten mener er af en »mere offensiv karakter end set i mange år«.

Formentlig var øvelsen en russisk reaktion på en netop overstået amerikansk ledet øvelse i samme området.

I luften i tirsdags

Aktiviteterne i Østersøen – og i Rusland generelt – betyder, at Forsvarets Efterretningstjeneste nu i høj grad vil holde et vågent øje med den store bjørn mod øst.

Men FE-chef Thomas Ahrenkiel erkender, at tjenesten endnu er meget forsigtig med at pege på en præcis forklaring på den forøgede russiske tilstedeværelse.

»Vi peger på, at vi ser noget nyt i Østersøen, men hvad det betyder på længere sigt, det tør vi ikke byde endeligt på. Vi er endnu ikke i en situation, hvor vi kan bedømme, hvad der er det nye normalbillede,« siger Thomas Ahrenkiel.

Han mener, at Rusland i flere tilfælde i den senere tid har udvist »offensive træk«. Også i Østersøen.

»Vi ser i Ukraine, at Rusland i stigende grad viser vilje til at anvende militære styrker til at opnå sine strategiske mål og styrke sine interesser i det umiddelbare nærområde. Og vi kan se, at Rusland har udviklet sine væbnede styrker i en sådan grad, at man faktisk er i stand til at anvende sine militære styrker langt mere overbevisende end tidligere,« siger Thomas Ahrenkiel.

Det har tidligere været fremme, at også et russisk overvågningsfly under øvelsen i Østersøen i to minutter trængte ind i dansk luftrum, og sidste år var en række russiske kampfly involveret i et simuleret missilangreb på Stockholm.

I 2012 var danske F16-fly i luften for at deltage i det såkaldte afvisningsberedskab 21 gange, mens det tal steg til 42 året efter. I de første otte måneder af 2014 er tallet 38 gange, viser de seneste tal fra Forsvarskommandoen.

RISIKOVURDERING

En mere kompleks verden

  • Foruden Rusland oplyser FE i en ny risikovurdering, at der fortsat vil være ustabilitet i Mellemøsten og Nordafrika, og at terrororganisationer som al-Qaeda og IS vil udnytte ustabiliteten.
  • IS truer med at splitte Irak, og den irakiske regering vil få vanskeligt ved at bygge bro over de etniske og religiøse modsætninger i landet.
  • Terrortruslen fra udlandet mod Danmark, Vesten og vestlige mål i lokale konfliktområder er »alvorlig«.
  • Den internationale koalitions bombardementer i Syrien og Irak har »på kort sigt« øget intentionen om at angribe Vesten.

Og alene tirsdag og onsdag i denne uge blev grupper af russiske militærfly i fire forskellige tilfælde observeret i Europa – bl.a i Østersøen og Nordsøen. Flyene var uventede gæster og betød, at danske, norske, portugisiske, britiske, finske og svenske fly blev sendt i luften for at identificere og holde nøje øje med de russiske kampfly.

»Det store antal russiske fly er udtryk for et usædvanligt højt niveau af luftaktivitet over det europæiske luftrum,« hed det i aftes fra Nato.

Nato-fly har allerede i år over 100 gange været på vingerne efter russiske fly. Det er flere end tre gange så mange som i hele 2013.

Forsvarets Efterretningstjeneste understreger, at man på ingen måde er i nærheden af situationen under Den Kolde Krig – og heller ikke de seneste aktiviteter betyder en frygt for, at vi vender tilbage til netop dette scenario.

»Vi anser det for usandsynligt, at Rusland i dag udgør en øget, direkte militær trussel mod dansk territorium. Der er en meget lille risiko. Men det er klart, at hvis der sker noget, så vil konsekvenserne være ganske store. Og hvis man sammenligner med Mellemøsten, så peger vi der på en udvikling, der er langt mere sandsynlig, men hvor risikoen for det danske samfund er noget mere begrænset. Man kan tale om høj sandsynlighed, lille effekt, og omvendt for situationen med Rusland,« siger Thomas Ahrenkiel.

Baltiske lande i risiko

I risikovurderingen tegner Forsvarets Efterretningstjeneste et samlet billede af udviklingen i trusselsbilledet mod Danmark og danske interesser i udlandet de næste 10 år. Men Ahrenkiel understreger den usikkerhed, der gør sig gældende på langt sigt.

»Når vi siger, at vi ikke ser en direkte trussel, er det på det efterretningsgrundlag, som vi har nu. Og vi vil nøje følge udviklingen de kommende år for at se, om det stadig er den vurdering, vi kan fastholde,« siger Ahrenkiel.

Selvom Danmark således ikke skal frygte et russisk angreb, så kan præsident Vladimir Putins nye toner få betydning for de lande, der umiddelbart støder op til Rusland.

Her er der grund til at være særligt opmærksom på de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Et egentligt angreb – der vil iværksætte Nato’s såkaldte artikel fem – er dog »usandsynligt«, siger FE.

»Men vi peger på, at der er andre risici og mulighed for en gradvis eskalering – og hvor det er uklart, om man når man frem til en situation med artikel fem. Det handler dybest set om intimidering. Også med militære midler. Og det er en situation, som vi må forholde os til,« siger Thomas Ahrenkiel.

Rusland har anden historie

I det hele taget er der meget nyt i den nye risikovurdering, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste taler om, at trusselsbilledet er blevet »mere komplekst«. Og tjenesten taler om, at »alliancer indgås og opløses« i »hast« - for eksempel i Mellemøsten. Fra sit kontor på Kastellet på Østerbro i København ser Thomas Ahrenkiel også denne udvikling.

»Efter ophøret af Den Kolde Krig var der mange, der håbede på, at man ville se en udviskning af forskellige grundlæggende modsætninger i verden. I dag er mange skuffede. Ikke kun i forhold til Rusland, men også andre steder,« siger Thomas Ahrenkiel, der mener, at der stadig findes grundlæggende forskellige opfattelser af, hvordan verden og de enkelte lande skal udvikle sig.

»Her kan vi konstatere, at der i Rusland i stigende grad er en anden fortælling, der adskiller sig fra Vestens fortælling om demokratisk og liberal markedsøkonomi, men nu i stedet handler om russisk interessevaretagelse og en mere nationalkonservativ fortælling om Ruslands rolle i verden,« siger Thomas Ahrenkiel, der mener, at udviklingen på langt sigt giver »anledning til bekymring«.

Set fra russisk side er der tale om et forsvar for egne interesser, og man mener, at Nato og EU optræder som de egentlige aggressorer ved at udvide samarbejdet mod øst.

»For få år siden havde Vesten en opfattelse af, at Rusland og Vesten grundlæggende havde samme interesser og i virkeligheden delte samme vision for, hvordan vores samfund udviklede sig, og at vi gennem frihandel og udveksling dybest set havde samme ønske om at udvikle os i fællesskab og til fælles bedste. At vores interessemodsætninger kunne blive udvisket, efterhånden som vores samfund modnedes, og vi fik øget velstand. Vi må konstatere, at Rusland ikke deler den opfattelse. Og slet ikke på sikkerhedsområdet. Der anser Rusland sig for at have helt andre interesser«.

I disse år er Rusland i stigende grad blevet lig med præsident Putin, og det er Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at Putins nye politik har »en betydelig resonans i den russiske befolkning«.

»Der er andre politiske kræfter, men de fylder mindre i billedet end tidligere. Jeg vil være forsigtig med at spå om, hvad der sker i en situation, hvor Putin ikke er til stede, men man skal være forsigtig med at tro, at enhver forandring nødvendigvis er til det bedre«.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Skal du på ferie? 10 gode råd, der kan redde haven
Kan du beskære havens træer og buske, hvad gør du med haven, før du tager på ferie, og hvordan klipper du bedst det høje græs, når du kommer hjem? Få gode råd til haven i juli. 
Se flere
Thomsen: "Storbritannien er ramt af en politisk nedsmeltning"
EU vil ikke give briterne det ”tag-selv bord”, som brexit-bevægelsens talerør Boris Johnsen ønsker, når Storbritannien skal stå uden for EU. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her