*

Indland

Provinsborgmestre står sammen om angreb på hovedstadens pengekasse

Økonomi: Stort set alle provinskommuner giver nu opbakning til kravet om, at den såkaldte hovedstadsudligning skal fjernes. Det gælder også Kalundborg, hvor KL-formand Martin Damm (V) er borgmester.

Boligejere i det såkaldte Udkantsdanmark bliver de store tabere, når Finanstilsynet i løbet af kort tid offentliggør nye regler, som sætter grænser for, hvor mange afdragsfrie lån landets realkreditselskaber må udstede. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Økonomi

Udligning

  • Formålet med udligningssystemet er at give alle kommuner mulighed for at levere nogenlunde samme service til borgerne ved en gennemsnitlig skatteprocent. Dvs., at en fattig kommune med et lavt skattegrundlag og et stort udgiftsbehov pga. f.eks. mange ældre og handicappede skal have tilført penge på bekostning af rige kommuner.
  • Ved en udligningsgrad på 100 er alle forskelle i princippet udjævnet.
Det økonomiske oprør fra det vestlige Danmark mod hovedstadsområdet breder sig.

Midt i september gik otte provinsborgmestre med Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) i spidsen til regeringen med et krav om at fjerne den såkaldte hovedstadsudligning og i stedet øge udligningen på tværs af landet – landsudligningen – tilsvarende.

De otte borgmestre rettede efterfølgende henvendelse til deres øvrige kolleger uden for hovedstaden, og de kan nu konstatere, at de har fået rygdækning fra stort set hele provinsen. I alt 61 af 64 provinskommuner står bag oprøret mod det, som nogle har kaldt ”De riges klub”.

De sidste tre kommuner mangler endnu at svare.

Gennemføres det, vil der blive taget 2,4 mia. kr. om året fra de 34 kommuner i hovedstadsområdet til fordeling i resten af landet.

Alene for København ville regningen lyde på over 500 mio. kr.

Prekær sag for KL

Blandt støtterne er Kalundborg, hvor kommuneforeningen KL’s formand, Martin Damm (V), er borgmester. KL holder typisk lav profil i udligningsspørgsmål, fordi man skal være ”fagforening” for alle 98 kommuner, og Martin Damm har da også tidligere sagt, at han forholder sig neutralt til kravet fra de otte borgmestre.

Men som borgmester i Kalundborg støtter han initiativet. Han fremlagde sagen for kommunalbestyrelsen, som vendte tommelfingeren opad.

»Jeg synes generelt – og det har aldrig været nogen hemmelighed – at man skulle kigge på udligningen i Danmark i almindelighed, fordi vi har så væsensforskellige vilkår,« siger Martin Damm.

Det er disse forskellige vilkår, som ifølge Jacob Bundsgaard deler Danmark op i et A- og et B-hold, hvor København og hovedstadsområdet både kan køre med en lavere skatteprocent og et højere serviceniveau for f. eks. børnepasning, skoler og ældrepleje.

Hovedstadsudligningen stammer fra 1930’erne, da København var nødlidende og havde brug for et tilskud, påpeger Aarhus-borgmesteren. I dag er pengekassen bugnende, men København modtager alligevel 900 mio. kr. årligt fra hovedstadsudligningen.

Samtidig er der udsigt til, at den kommende beskæftigelsesreform og omlægning af refusionssystemet vil sende op mod 1,6 mia. kr. fra provinsen til hovedstaden.

»Gratis omgang«

På Christiansborg gør det indtryk på Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, at Jacob Bundsgaard og co. trods partiskel stort set har samlet hele provinsen bag sig.

Han tilføjer dog, at det er lidt af en »gratis omgang«, fordi næsten alle støtterne står til at vinde på modellen.

Timingen i provinsborgmestrenes initiativ skal ses i lyset af, at kommissoriet for et regeringsudvalg, der skal arbejde med en ændring af udligningssystemet fra 2018, er ved at blive fastlagt.

Forhandlingerne er stadig i gang, men økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) har tidligere afvist at inddrage hovedstadsudligningen. Det vil bl.a. Venstre imidlertid arbejde for sker, siger kommunalordfører Jacob Jensen (V).

»Vi har bedt Morten Østergaard tage hovedstadsudligningen med i en analyse, så vi får et bredere beslutningsgrundlag. Dermed ikke sagt, at vi har lagt os fast på, at den skal væk, men når der nu er rigtigt mange kommuner, der beder om det, så er det svært at sige, hvorfor vi ikke skulle gøre det. Det koster ikke noget,« siger Jacob Jensen.

Simon Kollerup siger, at man vil forholde sig til kravet fra Venstre ved forhandlingsbordet.

»Det er ikke noget, vi forhandler i medierne.«

Skuffelse i Herlev

Herlev er én af de kommuner, der i dag nyder godt af hovedstadsudligningen, og man ville tabe 26 mio. kr. på en afskaffelse.

Borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), kalder kravet fra provinsen for asocialt, og han er skuffet over sine socialdemokratiske kolleger. Han peger på, at det ville gå ud over nogle af landets fattigste og mest socialt belastede kommuner.

»Det, man siger fra provinsens side, er, at nu tager vi pengene fra de allersvageste og bruger dem på at forsøde tilværelsen for middelklassen i Herning, Holstebro og Aarhus,« siger han.

SF støtter provinsoprør: Hovedstadsudligning er urimelig

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), er enig. En aflivning af hovedstadsudligningen ville skabe en ghettodannelse i hovedstaden med en opdeling mellem fattige og rige kommuner, som vi ikke tidligere har set i Danmark, mener han:

»Ja, vi har vækst i København, men man glemmer fuldstændig, at vi har mere end dobbelt så mange fattige per indbygger og næsten tre gange så mange hjemløse og stofmisbrugere. Hvis Nørrebro var en kommune, ville den være landets fattigste.«

Nej tak til 51 mio. kr.

Guldborgsund står til en gevinst på 51 mio. kr., men alligevel vil borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) højest være med til at revidere hovedstadsudligningen. Landets hovedstad skal have økonomien til at være vækstdynamo for resten af landet, mener han:

»Ellers risikerer vi at smøre glasuren ud i et lidt for tyndt lag i hele landet.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her