*

Indland

Gigtmiddel øger risiko for hjertestop

Der er en øget risiko på mellem 30 og 50 pct. for hjertestop, hvis man for nylig har spist gigtmedicin, viser ny forskning. Både læger og patienter bør være mere forsigtige i omgangen med gigtmidler, lyder det fra Hjerteforeningen.

En ny gennemgangen af 29.000 patienter i hjertestopregistret viser, at der i forhold til den generelle befolkning er 30 pct. større risiko for hjertestop, hvis man har taget håndkøbsmedicinen Ibuprofen, og 50 pct. forøget risiko med præparatet Diclofenac, der kræver recept. Arkivfoto: Hanne Engelstoft

Smertestillende piller, som dulmer ondt i ryg, hoved eller mave, kan være en farlig ven i nøden.

»Vi har længe vidst, at de smertestillende midler, som går under betegnelsen gigtpræparater, har en dårlig indvirkning på hjertet, men nu kan vi dokumentere, at der er op mod 50 pct. øget risiko for hjertestop, hvis man for nylig har taget et af disse præparater,« siger læge Katrine Bach Søndergaard fra Gentofte Hospital.

Som led i sin ph.d-afhandling har hun gennemgået det danske hjertestopregister, som siden 2001 har samlet alle data på mennesker, som får den ultimative hjertesygdom: at hjertet holder op med at slå.

Helt konkret viser gennemgangen af de 29.000 patienter i hjertestopregistret, at der i forhold til den generelle befolkning er 30 pct. større risiko for hjertestop, hvis man har taget håndkøbsmedicinen Ibuprofen, og 50 pct. forøget risiko med præparatet Diclofenac, der kræver recept.

Danskerne spiser smertestillende piller i blinde

»Det er helt unikt for Danmark, at vi har dette hjertestopregister, og det giver os en profil af de mest hjertesyge. Og her viser det sig altså, at temmelig mange af dem har spist gigtpræparater, en måned før de falder om af hjertestop,« siger Katrine Bach Søndergaard.

Ifølge lægemiddelstatistikken på Statens Serum Institut fik 85.884 danskere sidste år recept på Diclofenac, mens langt flere – 565.644 personer – fik Ibuprofen på recept. De, der fik Ibuprofen på recept, udgør 67 pct. af brugerne, de resterende 33 pct. købte Ibuprofen i håndkøb.

De er hundrede gange så dyre, men de er ikke bedre

»Mange mennesker ved jo ikke nødvendigvis på forhånd, at de har problemer med hjertet, før de falder om med hjertestop. Når man ikke ved, om man har et svagt hjerte, kan man heller ikke tage sine forholdsregler og undlade gigtpræparater,« siger hun og opfordrer til, at man ikke spiser gigtmidler hyppigt og over flere dage i træk uden først at have konsulteret en læge.

»Mange kvinder bruger disse midler mod smerter i forbindelse med menstruation, og hvis man ellers er rask og frisk, og det varer en enkelt dag, er der næppe problemer. Men kommer man lidt op i alderen og bruger præparaterne mere jævnligt, bør det ikke ske, uden man har været hos lægen først,« siger Katrine Bach Søndergaard, som også mener, det bør overvejes hos sundhedsmyndighederne, om Ibuprofen fortsat skal kunne købes uden recept.

Velunderbygget

I Hjerteforeningen genkender forskningschef Gorm B. Jensen sammenhængen mellem gigtmidler og hjertesygdom.

»Det er rimeligt velunderbygget, at der kan være en uheldig sammenhæng mellem gigtmidler og pludselig hjertedød. Men vi kan ikke ud fra et registerstudie afgøre, om gigtmidlet er den udløsende årsag. Det kan jo tænkes, at patienten har haft smerter pga. svagt hjerte og derfor har spist smertestillende,« siger han, der er enig i behovet for øget lægelig vejledning.

»Der er en meget bred anvendelse af disse præparater, og man skal bestemt ikke bruge det mod småsmerter, der kan dulmes med f.eks. Panodiler,« siger han og peger også på, at mennesker med hyppigt behov for smertestillende hjælp eller hjertepatienter altid skal søge læge, før de går i gang med Ibuprofen.

Gigtmedicin er farligt for hjertet

I Sundhedsstyrelsen har overlæge Doris Stenver endnu ikke studeret den nye undersøgelse, som vil indgå på lige fod med internationale studier af sammenhængen mellem gigtmidler og bivirkninger på hjertet.

»Vi er i en proces, og resultatet fra den aktuelle undersøgelse via hjertestopregistret peger i samme retning som tidligere bidrag. Det er for tidligt at sige, om f.eks. Ibuprofen skal gøres receptpligtig, men vi følger det nøje, « siger hun og henviser til, at tilsvarende overvejelser gøres i EU-regi i komiteerne for henholdsvis bivirkninger og godkendelse af medicin.

Den nye undersøgelse er finansieret af EU-midler og støtte fra Trygfonden, hvor projektchef Grethe Thomas vurderer, at de nye resultater bør give stof til eftertanke:

»Der kan være en risiko ved at bruge visse typer smertestillende medicin. Det bør få os alle sammen til at overveje længerevarende brug og altid kontakte egen læge, inden vi køber smertestillende medicin i håndkøb.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her