*

Indland

Biskopper blander sig i asyldebat: »Hvor er næstekærligheden?«

Flygtninge: Danmark modtager måske 20.000 asylansøgere i år. Sidste år var det, hvad Jordan modtog på en uge. Vi må kunne gøre mere, mener biskoppen i Haderslev, og flere andre biskopper giver hende ret.

Syriske kurdere går over grænsen til Tyrkiet på flugt fra borgerkrigen. Der burde være plads til flere i Danmark, mener biskopper. Foto: Reuters

En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko, men faldt undervejs i hænderne på røvere. Efter et ordentligt lag tæsk lå manden i vejkanten, halvdød. En præst gik forbi, men stoppede ikke. Det samme gjorde en anden mand. Men den tredje mand gjorde holdt og hjalp den forslåede, og han blev senere kendt vidt og bredt som den barmhjertige samaritaner.

Den tredje mand fra lignelsen i Bibelen er en helt inden for folkekirken, som 80 pct. af den danske befolkning tilhører, heriblandt også størstedelen af vores folkevalgte. Men det er ikke en helt, som vi lever op til med de nye stramninger af asylreglerne. Sådan lyder kritikken fra flere biskopper, efter at biskop i Haderslev Stift Marianne Christiansen har indrykket et debatindlæg i Jyllands-Posten.

asyl

Forslag om stramninger

  • Regeringen foreslog i sidste uge, at asylansøgere fra konfliktramte områder i første omgang skal have asyl i 12 måneder. Derefter skal sagen genvurderes hvert andet år.
  • I de 12 første måneder er der ifølge forslaget ikke ret til familiesammenføring.

Den mand, som var så uheldig at støde på nogle røvere, kunne nemlig lige så godt være en kurder på flugt fra Islamisk Stat. Eller en syrer fra Assad. Og lige nu er Danmark ved at gå forbi ham uden at yde den hjælp, som vores næstekærlighed forpligter os til, mener nogle af biskopperne.

»Hvordan får vi det til at hænge sammen i hovedet? Med den ene hjernehalvdel begræder og frygter vi IS’s og Assads hærgen – i medlidenhed med ofrene og i frygt for, at barbariet skal brede sig. Med den anden vil vi ikke give de mennesker, der i flugten fra barbariet er nået til Danmark, lov til at få deres børn med. Hvorfor?« lyder det indledende spørgsmål i Marianne Christiansens debatindlæg.

Småligt

Hun kritiserer dermed det forslag, som regeringen præsenterede i sidste uge, om, at flygtninge på midlertidigt ophold først skal kunne blive familiesammenført i Danmark efter et år. Det skal begrænse antallet af flygtninge, der kommer hertil. Det er småligt, mener Marianne Christiansen.

Jyllands-Posten har forsøgt at få kommentarer fra landets ni øvrige biskopper. Det har ikke været muligt at træffe alle, men Marianne Christiansen får opbakning fra biskopperne i Aarhus og Roskilde, mens biskoppen i Ribe, Elof Westergaard, ikke vil blande sig i politikken, men mener, at emnet er vigtigt for befolkningen at få debatteret.

Biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm kalder de nye regler »absurde« og siger, at han selv kunne have lagt navn til et lignende indlæg.

»Som menneske holder man noget af næstens liv i sin hånd, og det giver en forpligtelse til at hjælpe. Det betyder ikke, at det ikke er i orden at beskytte sig selv, som politikerne argumenterer for, der er bare ingen, der skal bilde mig ind, at nogle tusinde syriske flygtninge ikke kan være her. Det er ude af proportioner,« siger han.

Biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller siger:

»Jeg er fuldstændig enig i Marianne Christiansens udlægning. Jeg kunne godt ønske mig, at vi var mere opmærksomme på, at disse mennesker er i dyb nød. Når det er sagt, så er det ikke fordi, at jeg vil gøre mig selv til en slags ”elitekristen”, som kan anklage politikerne for at være dårlige mennesker eller mindre kristne. Vi har en fælles opgave i forhold til de nødstedte mennesker, der på flugt kommer til os, eller som ude i nærområderne har akut brug for hjælp, og vi har brug for at minde os selv og hinanden om, at næstekærlighed går på tværs af mentale og geografiske grænserer,« siger han.

Læs dagens avisleder: Biskoppens kor

Der er dog nogen, der mener, at det ikke har plads i den politiske debat, at biskopper kommer med kristne påmindelser. Bl.a. derfor er der nogle biskopper, som ikke udtaler sig, og det er også grunden til, at biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falster reagerer modsat.

»Selvom det selvsagt er et stort problem med alle disse mennesker i nød, kan man ikke direkte udlede, at det er det eneste rigtige, at vi skal tage flere flygtninge. Politik handler om kompromiser og om prioriteringer; næstekærlighed er noget lidt andet,« siger Steen Skovsgaard.

»Flygtninge er uønskede«

Den holdning deles af en af dem, som er under verbal beskydning, Karsten Lauritzen (V). Han er folkevalgt, han er medlem af folkekirken, og så er han medlem af Venstre, som har anklaget regeringen for at føre en slap udlændingepolitik.

»Jeg har den principielle holdning både som folkevalgt og medlem af kirken, at folkekirken burde afholde sig fra at diskutere politik. Jeg tror, det er skadeligt for kirken,« siger Karsten Lauritzen og understreger, at biskopperne har deres grundlovssikrede ret til at ytre sig i offentligheden.

Jeg har den principielle holdning både som folkevalgt og medlem af kirken, at folkekirken burde afholde sig fra at diskutere politik.
Karsten Lauritzen (V), udlændingeordfører

Han tilføjer:

»Jeg er slet ikke enig i kritikken. Danmark vil ikke være Danmark mere, hvis vi åbner sluserne. Det tager meget lang tid at integrere flygtninge både værdimæssigt og arbejdsmæssigt. Hvis vi vil bevare et godt samfund, bliver vi nødt til at acceptere, at antallet betyder noget. Der hjælper næstekærlighed et stykke hen ad vejen, men det får os ikke i mål. Det skal politikken gøre,« lyder det fra Karsten Lauritzen.

Den holdning er der bred enighed om i Folketinget. Mette Reissmann har samme titler som Karsten Lauritzen, bortset fra at hendes parti hedder Socialdemokraterne. Det oprører hende ikke, at biskopperne blander sig, men hun er uenig.

»Vi skal huske på, at dem, der kommer hertil, får asyl. Men vi sender ikke en invitation, og vi ringer ikke for at få dem her op. Flygtninge er uønskede gæster, uanset hvordan du vender og drejer det. Kommunerne har allerede nu svært ved at finde plads, og vi kunne da sagtens lave lejre i Danmark, som havde de samme forhold, som flygtningene i nabolandene nu lever under. Så kunne vi have en masse mennesker, men det, vil alle nok være enige om, er uhensigtsmæssigt,« siger Mette Reissmann.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her