*

Indland

Ældre får serveret ugegammelt smørrebrød

Vakuumpakket mad: Kommunens håndmadder skal være langtidsholdbare. »Det er uværdigt,« mener socialministeren.

Flere steder i landet må de ældre vænne sig til, at ægge- og leverpostejmaden til frokosten er smurt for over en uge siden. Foto: Gregers Tycho

Flere steder i landet må de ældre vænne sig til, at ægge- og leverpostejmaden til frokosten er smurt for over en uge siden.

Fakta

Hvad synes du om din eller dine pårørendes ældremad?

Send os et foto og fortæl om dine erfaringer på temaet jp.dk/aeldremad.

Bruger du Instagram eller Flickr, kan du bruge #ældremad til at indsende fotos af maden.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har politikerne netop valgt at spare 2 mio. kr. årligt ved, at hjemmehjælperne ikke længere dagligt skal bruge tid på at smøre rugbrødsmadder hjemme hos de ældre. Fra årsskiftet får de i stedet én gang om ugen leveret syv vakuumpakkede madpakker. Når den ældre spiser den sidste, kan den være produceret op til ni dage tidligere.

Krag: Vi skal ikke detailstyre

Samme model har man allerede indført i Nyborg og Esbjerg.

Ældre Sagen frygter, at de vakuumpakkede rugbrødsmadder vil sprede sig til resten af landet, ligesom det allerede er sket med de ældres daglige hovedmåltid, der typisk skal opvarmes i mikrobølgeovnen.

#ældremad

En rundspørge fra JyllandsPosten viser således, at 6 af 10 kommuner i dag leverer langtidsholdbare middagsretter til en uge ad gangen.

»Kommunernes jagt på besparelser er gået over stregen,« siger Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen.

Ifølge Jens Kondrup, der er professor på Rigshospitalet og formand for Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, er kvaliteten og oplevelsen af maden afgørende for de ældres appetit, som risikerer at blive mindre af de vakuumpakkede rugbrødsmadder, vurderer han.

Hospitalsindlæggelser

»Det er en uhyggelig udvikling. Særligt fordi mange ældre i forvejen er småtspisende, og alle undersøgelser viser, at ældre, der er underernærede, har dobbelt så mange hospitalsindlæggelser og er indlagt i længere tid end dem, der er i en god ernæringstilstand,« siger han.

Socialminister Manu Sareen (R) tager afstand fra kommunernes nye sparemodel.

Hvad synes du om din/dine pårørendes ældremad?

»Det er uværdigt at give de ældre vakuumpakkede æggemadder, der skal stå i en uge. Jeg kan slet ikke forstå det,« siger ministeren med henvisning til, at kommunerne har fået 1 mia. kr. årligt – ældremilliarden – til at forbedre de ældres forhold.

Kommuneforeningen KL ønsker ikke at kommentere kritikken.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Et ordentligt måltid?
Forsiden lige nu
Om temaet

Når ældre ikke længere selv magter at lave mad, tager kommunerne over. Men mange ældre er undervægtige, og maden er derfor af afgørende betydning for deres livskvalitet og sundhed. Jyllands-Posten sætter i denne artikelserie fokus på den mad, vi tilbyder vores ældre.


Har du input til serien? Kontakt Nola Grace Gaardmand eller Martin Johansen.

  

 

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Redaktionen anbefaler
  • Kort: Her bor de ældre

    Få et overblik over, hvor der bor flest og færrest ældre. Og se, hvor antallet af ældre er steget med 43 pct. på bare fem år.

    Dagens tegning

    Den vakuumpakkede ældremad får kritik for sin kvalitet.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her