*

Indland

Smagstest: "Det her byder man ikke nogen mennesker"

Hør, hvad Jyllands-Posten dommerpanel siger til den mad, de ældre får serveret i fem forskellige kommuner.

Jyllands-Posten har samlet fire dommere, som sammen skal give en status på den mad, landets kommuner serverer for deres ældre.

Dommerne præsenteres for fem retter fra fem tilfældige kommuner. De vurderer retternes udseende og smag som sammen med helhedsindtrykket munder ud i en karakter på mellem én og seks stjerner. Stjernerne uddeles ud fra et parameter om 'et godt middagsmåltid' og skal altså ikke holdes op imod samme skala, som restauranter bedømmes ud fra.

#ældremad

Efter at have spist sig gennem fem retter måtte alle dommere erkende, at plastikbakkernes indhold af alt fra bøf stroganoff til dampet fisk lod en del være tilbage at ønske for.

"Det er helt klart, at de fem retter, vi har smagt på i dag, ikke er noget, jeg ville servere for nogen, der står mig nær," siger Karin Nødgaard, socialordfører for Dansk Folkeparti.

Hvad synes du om din/dine pårørendes ældremad?

Søren Gericke tog skridtet videre og mente ligefrem, at en af retterne var decideret uværdig at servere for andre mennesker.

De fire dommere er Astrid Krag, ældreordfører for Socialdemokraterne, Ole Pass, social- og sundhedsdirektør i Rødovre Kommune og formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Karin Nødgaard, socialordfører for Dansk Folkeparti og Søren Gericke, kok.

I tv-indslaget øverst på siden kan du se og høre dommerne vurdere de fem retter.

Følg
Jyllands-Posten
Et ordentligt måltid?
Forsiden lige nu
Om temaet

Når ældre ikke længere selv magter at lave mad, tager kommunerne over. Men mange ældre er undervægtige, og maden er derfor af afgørende betydning for deres livskvalitet og sundhed. Jyllands-Posten sætter i denne artikelserie fokus på den mad, vi tilbyder vores ældre.


Har du input til serien? Kontakt Nola Grace Gaardmand eller Martin Johansen.

  

 

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Redaktionen anbefaler
  • Kort: Her bor de ældre

    Få et overblik over, hvor der bor flest og færrest ældre. Og se, hvor antallet af ældre er steget med 43 pct. på bare fem år.

    Dagens tegning

    Den vakuumpakkede ældremad får kritik for sin kvalitet.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her