*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 23. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 05.03.2014 kl. 12:49
Et aktivt liv skal der til for, at de ekstra leveår også kan blive gode. Foto: Carsten Ingemann

Vi lever længere - men ikke bedre

Samtidig med, at vi lever længere, falder mængden af raske leveår, viser ny undersøgelse.

Det lyder umiddelbart som en nyhed af de gode: Det antal år, vi kan forvente at leve, er steget. Den gennemsnitlige mand kan nu blive 77,9 år i stedet for 76,5 år, som tallet var i 2010, og kvinder kan nå helt op på 81,9 år i stedet for 80,8.

Tallene er fra en storstilet undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, der er blevet offentliggjort i dag. Den kortlægger danskernes sundhed på en række områder og har altså stillet danskerne flere leveår i udsigt.

Der er kun et aber dabei til den gode nyhed: Vi bliver nemlig ikke raskere, selvom vi bliver ældre.

De gode leveår følger ikke med

Undersøgelsen har været omkring, hvor mange "gode", det vil sige raske, leveår, vi kan forvente at have. De gode leveår bliver bedømt på, om man selv synes, man er sund og rask, om man har nogen langvarige sygdomme, og om man mentalt er ved godt helbred.

Og undersøgelsen viser en svag nedgang i antallet af gode leveår.

"Når vi måler antallet af gode leveår, er det fordi, der helst skulle være så få "dårlige" år som muligt. Det ideelle ville være, at vi først får det dårligt den dag, vi skal dø," siger en af forfatterne, Knud Juel, forskningsleder på Institut for Folkesundhed.

Hvorfor antallet af de gode leveår er faldet, kan der dog kun gisnes om. Sagen er nemlig, at det er mange af de samme faktorer, der påvirker den lange levetid og de gode leveår.

Tænk på den enkelte og samfundet

Lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Henrik Brønnum-Hansen har beskæftiget sig med forskning inden for de gode leveår i mange år. Han har generelt set en forbedring i antallet af de gode leveår, men mener, at det er en vigtig problemstilling, hvis det er ved at ændre sig.

"Vi skal ikke for alt i verden forlænge livet, hvis ikke vi forlænger det med nogle gode leveår. Vi skal også have et liv i de flere leveår, vi får. Og det betyder, at vi også gerne skal have et godt helbred," siger han.

Der mange måder at opnå flere raske leveår på, mener han. Et aktivt liv står øverst på listen, da de gode leveår i høj grad handler om, hvorvidt man kan tage vare på sig selv.

"Det har en stor betydning både for den enkelte, men også samfundsøkonomisk. Vi har brug for, at de ældre kan tage vare på sig selv," siger Henrik Brønnum-Hansen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Supersygehus har bøvl med økonomien

For anden gang på en måned er der problemer med supersygehus.

V og DF raser over udviklingsmilliarder til asylansøgere

Milliardregning til asylboom skyldes, at regeringen har gjort Danmark til en magnet for flygtninge, mener V.

19-årig dansker fængslet i Libanon mistænkt for terror

En dansk mand mistænkes for at have kæmpet under Islamisk Stats faner. Han blev anholdt i Libanon i juni.

Ny DSB-direktør på plads

Det statsejede transportselskab har fundet afløseren for afgående topchef Jesper Lok.

EL: Tyrkiets forklaring er en røverhistorie

Den tyrkiske regering forsøger at løbe fra ansvaret, hedder det fra Enhedslisten.

Danish Crown genopliver børsplaner

Verdens største eksportør af svinekød har atter fundet overvejelserne om en børsnotering frem fra skuffen.
Annonce
Annonce
Indland
Søg i vejviseren
Annonce