Ingen skattelettelser trods bugnende kommunekasser

Beholdningen i de danske kommunekasser er blevet større og større siden 2009, og gennemsnitligt har de danske kommuner fået omkring otte milliarder kroner mere på kistebunden.

Det betyder blandt andet, at 60 af landets 98 kommuner har øget den daglige kassebeholdning med mere end 1.000 kroner per indbygger.

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

"Absurde besparelser"

Men det bliver ikke udelukkende mødt med begejstring, at flere af kommunerne på kort tid har formået at fylde sine slunkne kasser op.

Det er nemlig grotesk, at kommunerne lægger penge til side, når der er behov for at sætte gang i økonomien. Det mener Fagforbundet FOA.

"Danskerne får mindre velfærd, end der faktisk er råd til. Der er offentligt ansatte, der må vinke farvel til deres job, selvom kommunerne har råd til at beholde dem. Det er helt absurd. Kommunerne kører simpelthen økonomien for stramt. Det er fortvivlende for den enkelte borger og offentligt ansatte, at kommunerne er med til at gøre den økonomiske krise værre, end den behøvede at være," siger forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen, til Ugebrevet A4.

Ingen skattelettelser

I flere af kommunerne er der imidlertid tilfredshed med, at man har fået en større stødpude i økonomien. Den er et resultat af stram budgetstyring, og bufferen er med til at sikre robusthed i kommunerne, mener borgmester i Assens Kommune, Finn Brunse (S).

Assens Kommune er den kommune, der har forbedret likviditeten mest i perioden 2011-2013. Faktisk er man gået fra at ligge under gennemsnittet til at have en af landets mest velpolstrede kommunekasser, når man måler på kassebeholdning per indbygger.

Alligevel skal kommunens indbyggere ikke forvente, at der venter skattelettelser i den nærmeste fremtid.

"Vi har valgt, at vi vil bruge vores forbedrede økonomi på anlæg og på at forbedre faciliteterne for vores borgere. Det gør vi, fordi en skattelettelse trods alt vil være så relativt beskeden, at den ikke vil betyde så meget for den enkelte borger. Derfor mener vi, at det er til større glæde for fællesskabet, hvis pengene bliver brugt på eksempelvis trafiksikkerhed eller nye daginstitutioner," siger Finn Brunse til Jyllands-Posten.

"Kommuner er ikke banker"

På Christiansborg mener Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, imidlertid, at kommunerne skal undlade at agere bank, og at de skal afholde sig fra at opbygge økonomiske stødpuder, som ikke kommer borgerne til gavn.

"Mit budskab er, at kommunerne ikke skal bygge store summer op for at beskytte sig mod alle eventualiteter. Hvis man virkelig kan drive kommunerne billigere, så bør man gøre det og sige, at pengene kommer tilbage til skatteborgerne. Det er trods alt der, de er kommet fra," siger Jacob Jensen til Jyllands-Posten.

Hos Københavns Kommune peger borgmester Frank Jensen over for A4 på, at de penge som kommunen har liggende, vil komme ud at arbejde. Pengene er ifølge ham øremærket til skoler, daginstitutioner samt byggeri af veje og infrastruktur, og derfor er kommunens kassebeholdning (som er den største i Danmark målt per indbygger) som den skal være.

Men det ændrer ikke på Jacob Jensens generelle opfattelse:

"Det er rigtigt, at København har store anlægsopgaver, men det ændrer ikke på, at når pengene kommer fra skatteborgerne, så er det der, de skal gøre gavn. Sådan er det også i andre kommuner," siger Jacob Jensen.

"Vi bruger det, vi må på service"

Tilbage i Assens medgiver borgmester Finn Brunse, at det kan se forvirrende ud, at kommunerne tilsyneladende bliver rigere, samtidig med at borgerne oplever, at sparekniven flittigt bliver svunget.

"Jeg kan godt forstå, hvis borgerne har svært ved at skelne mellem vores serviceramme og vores budget til anlæg. Men det er regeringen der udmelder vores serviceramme, og der kan vi sige, at vi bruger alt det, vi overhovedet kan på service. Så det er ikke sådan, at kommunen kan hæve servicen betragteligt," siger Finn Brunse.

Overfor Ugebrevet A4 giver kommunalforsker Kurt Houlberg fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) imidlertid udtryk for, at mange af de danske kommuner efterhånden har plads til at slække lidt på livremmen efter flere års sparsommelighed.

"Nogle kommuner har fortsat problemer med likviditeten, men flertallet har ikke grund til at konsolidere sig yderligere. Kommunerne har råd til at bruge flere penge, hvis de tør," siger Kurt Houlberg.