Skoleelever: DR manipulerede med os

DR-dokumentaren ”9.z mod Kina” manipulerede med den danske befolkning og udstillede 9. klasse som en årgang, der har svært ved at leve op til folkeskolens krav.

Sådan lyder kritikken fra 9.c på Hornslet Skole nord for Aarhus, der gennem seriens fire afsnit om Danmarks og Kinas skolesystem følte sig trådt på.

”Vi vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om der måske er blevet lagt en bestemt vinkel ind over programmet for at få de danske skoleelever til at fremstå dummere, end vi egentlig er,” lyder det i et læserbrev, som eleverne i sidste uge sendte til flere danske medier.

Flere niveauer på skolen

9.c havde taget diskussionen op i timerne, og der var bred enighed om, at DR Dokumentar havde taget et ” mærkeligt valg” med udvælgelsen af 9.z. på Holme Skole.

”Klassen havde et overraskende lavt fagligt niveau, og vi har talt om, at eleverne i folkeskolen bliver udstillet, når de vælger en klasse med et så lavt fagligt niveau. Derfor giver tv-serien ikke et retvisende billede af folkeskolens 9. klasse. Vi kan mere end det, der blev vist, og vi talte i klassen om, at det kunne have været sjovt, hvis de havde valgt vores klasse i stedet,” siger klassens talsmand, Jens Kirkegaard.

Men er I ikke ligesom så mange andre danske skoleklasser – med en dygtig fjerdedel, som er mindst lige så gode som de dygtigste kinesere, en stor mellemgruppe og en svag fjerdedel, som ikke kan så meget?

”Muligvis er det sådan i mange klasser, men f.eks. i vores klasse er der generelt et højere niveau. Den klasse, de havde valgt ud, var fagligt svag, synes vi, og når man så de enkelte interviews med eleverne, var der ikke nogen, som skilte sig ud med et højere fagligt niveau,” siger Jens Kirkegaard, som erkender, at der også er ”niveauer” i 9.c på Hornslet Skole.

”Selvfølgelig er der det, men generelt har vi et højere fagligt niveau. Og naturligvis har vi også en lille mindre gruppe, som ligger lidt lavere, men jeg ville have svært ved at nævne blot et par stykker, som har et generelt fagligt lavt niveau i vores klasse,” fastslår den 15-årige elevtalsmand.

Hvordan ligger det med disciplinen i jeres klasse?

”Vi har slet ikke problemer med disciplinen på samme måde, som man ser i serien med Holme Skole. Vi er generelt gode til at møde til tiden i vores klasse, og på det punkt følte vi os heller ikke truffet. Og man skal passe på med at efterlyse mere disciplin på baggrund af DR-serien, for mere disciplin skaber også flere utilfredse elever, og vi tror, at det især er de fagligt stærke elever som nemmest bliver ulfredse under hårdere disciplin,” siger Hornslet-eleven.

Lærer var chokeret

Lærerne og skolelederen fra Holme siger, at det jo er sådan virkeligheden er. Kan det være svært at acceptere, at det er sådan man er?

”Nej. Vores lærer var også meget chokeret over tv-serien, og det var hende, der opfordrede os til at skrive et læserbrev om det. Vi havde en stor diskussion om det, og vores forældre har også været meget overraskede over udsendelserne,” forklarer Jens Kirkegaard.

De kinesiske forældre er meget engagerede i deres børns skolegang? Er Kina foran på det punkt?

”Ja, der er stor forskel. Hvis forældre ikke kan tage ansvar for deres barn, så kan barnet heller ikke lære at tage ansvar senere hen. På den måde spiller forældrene en stor rolle. De har jo hjulpet os frem og hjulpet os til at få lavet de ting, som vi skal. Men vi tror ikke, at vi ligesom kineserne skal have vide af vores forældre, hvad de forventer af os. Vi får hjælp til at lave lektierne, og så må vi selv klare resten. Vi får et skub i ryggen, mens kineserne bliver ført frem,” forklarer Holme-eleven om forskellen på danske og kinesiske elever.

En klassekammerat, Sara Thure, mener, at DR fra starten har villet vise, at kineserne er bedre end danskerne.

”Vi tror, at de, der har lavet programmet, er nogen der er tilhængere af heldagsskolen og en "kinesisk" inspireret folkeskolereform,” siger Sara Thure. Hun forklarer, at hun og klassekammeraterne i 9.c generelt er modstandere af regeringens tanker om en heldagsskole til kl. 15.30. Og det kinesiske system, hvor eleverne først er færdig med skoledagen efter kl. 18.00, er direkte afskrækkende, mener hun.

Manglende tid og overskud

”Vi har mange tanker om vores fritid i fremtiden. Hvis man ikke har fritid, har man ikke et sted at lade op til skolen igen. Vi synes umiddelbart, at det fungerer godt, at man går hjem og forbereder sig til næste dag,” siger Sara Thrue.

Men der er åbenbart mange elever, der i det nuværende skolesystem ikke får lavet deres lektier?

”Vi tror ikke på, at det er hele den danske folkeskole, der har brug for en heldagsskole. Man er nødt til at lave en vurdering af den enkelte elev, og de der har behov, skal have ekstra lektiehjælp. Tidligere har skolen haft lektiecafeer, hvor man kunne komme som man havde lyst til. Her kunne man godt lave et tiltag, hvor det var mere obligatorisk for de, der bliver vurderet til at have brug for det,” svarer Jens Kirkegaard og Sara Thrue.

De peger på vegne af 9.c på, at man undervurderer betydningen af unges fritidsaktiviteter.

”Hvis heldagsskolen bliver indført, så vil de unge ikke have tid og overskud til andre fritidsaktiviteter, og man vil ikke have et fællesskab uden for det vi har i skolen. Det vil resultere i, at mange små byer vil blive en smule isolerede, og der er ikke lige så stor mulighed for at få flere end de venner, man har fra skolen,” lyder 9.c’s udlægning af fremtiden med en heldagsskole.

En af eleverne i klassen, Camilla Hamborg, formulerer bekymringen over heldagsskolen således:

”Jeg tror bestemt ikke, at det er sundt for børn eller unge at være sammen med de samme gennem hele livet. Man har brug for at gå andre veje og opleve noget nyt, vokse fra naboens søn eller datter og begynde at udforske, hvad livet egentlig er og betyder,” siger Camilla Hamborg.