Færre stearinlys i vinduerne 4. maj

"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig."

Sådan lød det om aftenen den 4. maj 1945 i BBC's dansksprogede radioudsendelse, da den danske radiospeaker Johannes G. Sørensen viderebragte befrielsesbudskabet om, at fem års tysk besættelse var slut.

Det udløste en glæde over hele landet, hvor danskerne rev deres mørklægningsgardiner ned og tændte stearinlys i vinduerne.

Siden er festdagen blevet fejret med sidstnævnte handling, men måske er det en tradition, som er på vej til helt at forsvinde.

Traditionen vil formentlig uddø

"Traditionen med at tænde lys i vinduerne d. 4. maj vil gradvis blive mindre og mindre brugt, og formentlig vil det være en tradition, der mere eller mindre uddør i løbet af de næste par årtier," siger Lars Hovbakke Sørensen, cand. phil. i historie, til Jyllands-Posten

Han mener, at det i høj grad er et generationsspørgsmål:

"Det er den del af befolkningen, som kan huske Anden Verdenskrig, der har holdt fast i traditionen. Og da der er færre og færre af disse tilbage, spiller det ikke den samme rolle, som det tidligere har gjort."

Palle Roslyng-Jensen, lektor i historie ved Københavns Universitet, mener også, at traditionen bliver mere og mere svækket, men vil dog ikke fastslå, at den er ved helt at forsvinde.

"Traditionen er blevet mere og mere svækket de sidste 25 år. Den er ikke ved at uddø, men den er stærkt svækket i forhold til tidligere," siger Palle Roslyng-Jensen til Jyllands-Posten.

Kan blive moderne igen

Selvom stadigt færre danskere tænder lys i deres vindueskarm den 4. maj, og noget kan tyde på, traditionen helt forsvinder, mener Lars Hovbakke Sørensen dog alligevel, at der kan være håb.

"Det kan pludselig også blive moderne igen. Hvis der kommer en fornyet interesse for den nationale historie, kan den sagtens blusse op igen," fortæller han og fortsætter:

"Man kan godt forestille sig, at der kan opstå en modreaktion på, at de unge længe ikke har været særligt interesserede i historie. Det kan man for eksempel se ud fra, hvor populære historiske film som "En kongelig affære" og "Hvidsten Gruppen" pludselig er blevet."

Intet står stærkere

Palle Roslyng-Jensen mener også, at fejringens omfang kan hænge sammen med interessen for det nationale.

Han eksemplificerer med, at da der fandtes en heftig EU-debat i 1972, var lystændingen den 4. maj en oplagt begivenhed, hvor danskerne kunne vise deres ønske om at fastholde det nationale.

"Der er ikke noget, der står stærkere end Anden Verdenskrig. Selvom det er 68 år siden, er det det nyeste eksempel på en virkelig alvorlig trussel mod det nationale fællesskab," siger Palle Roslyng-Jensen.

Han mener, at der skal rigtig meget til for at skubbe sådan en historisk begivenhed ud af vores bevidsthed og traditioner:

"Medmindre der kommer en anden begivenhed, der kan træde i stedet for og stå stærkere end Anden Verdenskrig, vil vi blive ved med at vedligeholde minderne om besættelsen."

Tænder du stearinlys i aften?