Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
fredag 25. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 16.02.13 kl. 20:57
Et sejl på en asteroide vil kunne redde Jorden. Arkivfoto: Planetary Resources

Sådan kan vi fjerne farlige meteorsten

En dansk astrofysiker mener, at vi bør gøre mere for at forhindre nedslag på Jorden.

Med fredagens meteorsten i Rusland og de efterfølgende ødelæggelser har mange nok tænkt tanken: Hvad ville der ske, hvis en sådan meteorsten havde retning mod en storby som f.eks. København? Og ville vi overhovedet opdage den, inden det var for sent?

Til at svare på det har Jyllands-Posten talt med astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet Uffe Gråe Jørgensen. Han forklarer, at meteorstenen over Rusland var 10-15 meter i diameter og brændte op i atmosfæren i 20-30 km højde - så det er ikke sikkert, at dele af meteorstenen direkte har ramt Jorden.

Men hvis en meteorsten en dag skulle komme tættere på Jorden og direkte ramme, ville den ikke behøve at være ret meget større end den, der ramte atmosfæren fredag, for at udslette en by som København. Og den ville endda være tilstrækkeligt lille til, at den ikke ville blive opdaget med nutidens teleskopteknologi.

Behov for bedre "øjne"

En meteorsten med en diameter på omkring 100 meter, der rammer København, er ifølge Uffe Gråe Jørgensen stor nok til "at rydde København."

"Hvis en sådan meteorsten landede i et tætbefolket område ville det være en katastrofe, som vi ikke har set lignende i fredstid, men menneskeheden ville overleve. Man vurderer, at der skal en meteorsten med en diameter på omkring en kilometer til for at udslette menneskeheden," siger Uffe Gråe Jørgensen.

Den store, altudslettende meteorsten ville vi med nutidens teknologi opdage i tide, mens de mindre himmellegemer i dag ikke vil kunne ses, før en dag inden de rammer. Derfor er der behov for at udvikle bedre teknologi, mener Uffe Gråe Jørgensen.

Enormt teleskop på vej

"Der er et stort internationalt projekt i gang, der i 2019 skal munde ud i et stort teleskop i Chile, der vil scanne himlen hver tredje nat og vil kunne opdage meteorsten ned til 150 meter i diameter. Når det har fungeret i et par år, vil vi kende alle meteorsten, der krydser Jordens bane, og som er store nok, og det er et fabelagtigt skridt fremad," siger Uffe Gråe Jørgensen.

Nyt teleskop i Chile
  • Det officielle navn er "Large Synoptic Survey Telescope."
  • Teleskopet står færdigt i 2019.
  • Dets spejl er 8,24 meter i diameter.
  • Kameraet har en opløsning på tre mia. pixel.
  • Kameraet er stort nok til, at man kan gå rundt inde i det.
  • Teleskopet vil kunne opdage asteroider ned til 150 meter i diameter.

Kilder: lsst.org og Uffe Grå Jørgensen

Men det løser jo så ikke problemet med de mindre meteorsten under 150 meter i diameter, som også har et ødelæggende potentiale, hvis de rammer "forkert."

"Når man går længere ned i størrelse, så bliver der flere og flere potentielle kollisioner. Der er måske helt op til 10.000 meteorsten i denne størrelse, der årligt krydser Jordens bane, og af dem kender man nogle få procent, og så kan man spørge, om ikke man burde gøre noget mere?"

Bruce Willis kan blive på Jorden

Ifølge Uffe Gråe Jørgensen vil et enkelt, meget kraftigt teleskop på Jorden være tilstrækkeligt til at overvåge himmelrummet for potentielle farer.

"Et kraftigere teleskop, der vil kunne gå dybere, vil være tilstrækkeligt. Det er dyrt, men det er jo en prioritering. Jeg kan godt lide at sammeligne det med militærudgifter, for de er også massive, men de fører jo også en masse ny teknologi med sig. Det ville sådan et projekt også gøre, bare i en mere positiv kontekst med samarbejde mellem lande, så hvorfor ikke gøre det?" spørger Uffe Gråe Jørgensen.

Hvis det skulle lykkes at opdage de mindre meteorsten i tide, vil det betyde, at man måske ville have 10 år til at gøre noget ved problemet. Og løsningerne kan måske virke som taget ud af science fiction-film, men de indbefatter ifølge Uffe Gråe Jørgensen ikke, at man sender en astronaut op på meteorstenen med et atomvåben, som man ser Bruce Willis gøre i filmen "Armageddon."

Hjælp fra solvinden

Uffe Gråe Jørgensen kender til flere muligheder for at ændre en meteorstens bane, der vil være teknisk mulige, hvis man opdager meteorstenen tidsnok.

"Min yndlingsløsning er, at man kan flyve derop med et rumskib og binde et stort sejl fast på meteorstenen. Så vil den kraftige solvind kunne ændre meteorstenens bane nok til, at den vil stryge uden om Jorden. Solvinden blæser gennem vores solsystem, og hvis den presser på et sejl i 10 år, vil det være nok," forklarer han.

Han peger også på, at nogle forskere mener, at man vil kunne løse problemet ved at male meteorstenen hvid, fordi den så vil reflektere mere sollys, hvilket kan ændre dens bane nok til, at den ikke rammer Jorden.

Ifølge Uffe Gråe Jørgensen bliver Jorden ramt af meteorsten af samme størrelsesorden som den over Rusland med få årtiers mellemrum - de sidste to gange var i Brasilien i 1930 og i Sibirien i 1908.

LÆS OGSÅ Oprydningshold sendt til meteorramt by

LÆS OGSÅ Eksplosion kraftigere end en a-bombe

Her forklares forskellen på meteoroider, meteorer og meteoritter.

Mindre stykker af kometer eller asteroider i himmelrum, som er på kollisionskurs med Jorden, kaldes meteoroider.

Når meteroider når ind i Jordens atmosfære, kaldes de meteorer.

Langt de fleste meteorer brænder op i atmosfæren, men hvis de overlever den voldsomme varme, der opstår som resultat af friktioner i atmosfæren, og ramme jordoverfalden, kaldes de meteoritter.

Støvkorn, der brænder op i atmosfæren, kaldes for stjerneskud.

Hvor mange og hvor store?

Der er fundet ca. 25.000 meteoritter på Jorden.

De 10 største meteoritter fundet på Jorden vejer tilsammen mere end 250 tons. På grund af deres store vægt kan mange af de store meteoritter stadig ses på deres findested.

1. Hoba, Namibia, 60 tons, fundet 1920

2. Campo del Cielo, Chaco, Argentina, 37 tons, fundet 1969

3. Ahnighito, Cape York, Grønland, 30,875 tons, fundet 1894

4. Armanty, Xinjiang, Kiina, 28 tons, fundet 1898

5. Bacubirito, Sinaloa, Mexico, 22 tons, fundet 1863

6. Agpalilik, Cape York, Grønland, 20,1 tons, fundet 1963

7. Mbosi, Rungwe, Tanzania, 16 tons fundet 1930

8. Campo del Cielo, Chaco, Argentina, 14,8 tons, fundet 2005

9. Willamette, Origon, USA, 14,1 tons, fundet 1902

10. Chupaderos I, Chihuahua, Mexico, 14,1 tons, fundet 1852

(Listen opdateret december 2012)

Hvordan opstår de?

En del meteoritter opstår ved at en primær meteorit slår et stykke af overfladen af et større himmellegeme med så stor kraft at stykket kan undslippe himmellegemets tiltrækningskraft og efterfølgende kan indfanges af Jorden.

Kilde: Associated Press, Wikipedia

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Region sendte ansatte på luksushoteller

Tandplejen har brugt to mio. kr. på seminarer, der skulle rette op på elendigt arbejdsmiljø.
forsiden lige nu

20 danske hotelværelser er ulovlige

Værelser forbeholdt kvinder på 17. etage på Bella Sky Hotel er i strid med ligestillingsloven.

Vrede sherpaer vender Everest ryggen

Sherpaer og klatre-firmaer forlader bjerget efter historiens korteste og mest dødelige sæson.

Samuelsen »meget bekymret« for DF’s succes

»Hvis V og DF får flertal alene, så kommer der ikke til at ske en skid,« siger partiformanden.

Aktion mod separatister fortsætter

Styrker fra Ukraines hær har overtaget kontrolposter fra prorussiske separatister i øst.

Forsvundet skib fundet ved et tilfælde

Forskere ledte egentlig efter et skib, der sank i 1952, men stødte på et meget ældre vrag.

iPhones og iPads har været piv-åbne i ugevis

Sikkerhedseksperter langer hårdt ud efter Apples sikkerheds-politik.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
  • Sprogpolitiet overvejer barmhjertighedsprincip

    Tanken om et barmhjertighedsprincip i stil med det, der bruges i kirkerne, har været oppe at vende i Sprogpolitiet. Chefefterforsker bekræfter tendensen, men fastslår, at man vil bevare den hårde linje over for vaneforbrydere. 
Søg i vejviseren
Annonce