*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

tirsdag 2. september 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 16.02.2013 kl. 12:57
Arkivfoto

Forsker: Unge i samlet flok glemmer normerne

Man glemmer nemt moral og rationalitet, når man samles med andre, siger rusmiddelforsker.

Når flere mennesker samles, så opstår der en opfattelse af at være en del af en masse, der nemt kan overdøve individets normer og fornuft.

Og det er sandsynligvis det, der er sket for de mange unge danskere, der den seneste uge har skabt overskrifter med deres druk og ballade i Prag, vurderer Jakob Demant, lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

- Selve pointen i masseoplevelsen er, at det enkelte individ ligesom forsvinder lidt; at man får oplevelsen af at være en del af noget større, siger han til Ritzau.

- Man får pludselig en opfattelse af, at det, man gør, ikke er ens egne handlinger. Det sløres nemlig af fællesskabets relativt voldsomme budskab - som for eksempel når man raserer et hotelværelse, forklarer han.

Flere slagsmål

Der er blandt andet rapporteret om flere slagsmål, to knivstikkerier, et overfald på en tjekkiske politimand og rasering af to hoteller af danske gymnasieelever i Prag den sidste uges tid.

Og den grænseoverskridende opførsel har fået øjenbrynene til at løfte sig hos mange herhjemme. Ligesom den har skabt frustration hos politi og ambulancefolk i den tjekkiske hovedstad, skriver ekstrabladet.dk.

Ifølge Jakob Demant kan de unges opførsel faktisk også forklares med, at de befinder sig i udlandet.

- Når man kommer væk fra sin strukturerede hverdag og de traditionelle gymnasiefester, så kan ens normale festliv og normer blive sat på standby, siger han og tilføjer:

- Man rejser til et andet land, hvor man er mange tusinde mennesker, og så oplever man måske ikke i samme grad, at der er grænser for, hvad man kan tillade sig.

Fra skipisterne til bycentrum

Jakob Demant erkender dog, at danske unge har et større forbrug af alkohol end unge i flere andre lande. Og alkohol har altid været forbundet med grænsesøgende opførsel.

- Unges drukture til udlandet er ikke noget, der er kommet lige pludseligt. Det, der er nyt i det, er, at masseudflugten har rykket sig fra skipisterne til bycentrum, siger rusmiddelforskeren.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Flere indvandrerskoler dukker op

Eleverne strømmer til privatskoler for indvandrere.

Ny Putin-trussel vækker opsigt

Tysklands forbundspræsident: Rusland har ødelagt sit partnerskab med Europa.

USA

Topdemokrat: Obama er for forsigtig

Barack Obamas tøven over for Islamisk Stat møder nu også kritik fra egne rækker.

Ny hackerskandale truer Hollywoods kendisser

Filmstjerne hænges ud med hackede nøgenbilleder på internettet. Flere trues med lignende tiltag.

Ingen kan stoppe Hobro

I en tempofyldt chancefest vandt Hobro nok engang, da FC Vestsjælland blev slået med 3-1.

Benny Engelbrecht bliver skatteminister

Helle Thorning-Schmidt har valgt Socialdemokraternes erhvervsordfører som ny skatteminister. Regeringsrokade tirsdag.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
Søg i vejviseren
Annonce