Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
fredag 25. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 31.01.13 kl. 15:46
Chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen.

Psykolog: Vigtigt at hittebarns forældre får hjælp

Spædbarns forældre har det psykisk dårligt eller kan være psykisk syge, mener chefpsykolog på Rigshospitalet.

Det er afgørende, at forældrene til hittebarnet, der torsdag formiddag blev fundet i nærheden af Vestre Fængsel i København, får hjælp. Det vurderer chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen.

- Det er rigtig vigtigt at give mor eller far hjælp. Vi ved ud fra vores erfaringer, at de får det meget bedre, hvis de får hjælp. Også hvis de gerne vil bortadoptere, og får lejlighed til at gøre det på en velordnet måde, siger han og tilføjer:

- Det er vigtigt, at nogen tager neutralt og godt hånd om dem efter sådan en voldsom hændelse. Især ikke når pressen skriver om det, siger han og understreger, at han ikke har noget kendskab til den konkrete sag.

27 grader

Det var en lille pige, der torsdag formiddag blev fundet i en taske af en far, der var ude at gå med en barnevogn. Hittebarnets temperatur var nede på 27 grader, men hun har det efter behandling på Rigshospitalet godt.

- Man må formode, at en person, der har efterladt sit barn i en sportstaske, har det rigtig dårligt, siger Svend Aage Madsen.

- Når man har gjort det, er det fordi, man er i en presset situation, og fordi man har det meget psykisk dårligt, eller fordi man er psykisk syg, siger han.

Han pointerer, at der kan være mange årsager til, at barnet er blevet efterladt, og at han ikke har grundlag for at sige, hvad den helt konkrete årsag er. Men det kan hænge sammen med den store følelsesmæssige oplevelse, det er, at blive forælder.

- Oplevelsen kan være meget overvældende. Hvis de ikke har nogen, der kan hjælpe dem igennem denne her fase, så kan de komme til at gøre noget desperat. For nogle kan det at flygte være den eneste mulighed, de kan se, siger Svend Aage Madsen.

Den lille pige, der måske er født for en eller to dage siden, er lys i huden. Københavns Politi efterlyser vidner, der har set en person stille tasken mellem to parkerede biler på Vestre Kirkegårds Allé.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Trafik & Vejr
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Nøgne unge skal skabe flere elevpladser

HK-reklame er useriøs, nedsættende og halvsexistisk, mener en kommunikationsekspert.
forsiden lige nu

Så ofte gik Skat på kontrol i haver

For første gang afslører Skat, hvordan man bruger en række kontroversielle metoder.

Meningsmåling: Danskerne ser Rusland som en trussel mod freden i Europa

Næsten halvdelen af danskerne peger på Rusland som hovedansvarlig for krisen i Ukraine.

Ombudsmanden pudset på Sass

Folkebevægelsen mod EU står bag.

Efter 125 år: Forsvundet skib fundet ved et tilfælde

Forskere ledte egentlig efter et skib, der sank i 1952, men stødte på et meget ældre vrag.

"Millionæren uden ansigt" granskes efter skibsforlis

Mystisk kultleder og chef for det ulykkesramte sydkoreanske katastrofeskib har en broget fortid.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
Søg i vejviseren
Annonce