*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
mandag 28. juli 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 31.01.2013 kl. 15:46
Flere gange har terrorister med tilknytning til den globale jihad mod Vesten forsøgt sig med angreb mod Danmark. På billedet ses Abu Basir,lederen af Al Qaida i Yemen og Saudi-Arabien.

Al Qaida truer på ny Danmark 

Angreb vil være »voldsomt, alvorligt, alarmerende, som et jordskælv, chokerende og skrækindjagende,« skriver islamistisk website.

Terrorgruppen Al Qaida truer nu endnu engang Danmark med et voldsomt terrorangreb.

Angrebet beskrives som »voldsomt, alvorligt, alarmerende, som et jordskælv, chokerende og skrækindjagende,« lyder truslen fra et kendt islamistisk website.

»Hvor vil det næste Al Qaida-angreb finde sted? Svaret er ganske kort: Det kommende angreb fra Al Qaida vil – med Guds vilje – finde sted lige i hjertet af de vantros land: Amerika, Frankrig og Danmark, andre lande i Europa og i de lande, der har hjulpet og hjælper Frankrig,« lyder det i truslen, som Washington Times har oversat fra internetforummet Ansar al Mujahideen, der tidligere har været afsender på mange officielle meldinger fra Al Qaida.

Ikke bekræftet

Frankrig er formentlig i centrum for truslen på grund af den militære operation i Mali mod fundamentalistiske muslimske grupper, der har indført sharia i dele af landet. 

Danmark støtter den franske operation med et større transportfly.

I truslen beskrives det, at angrebet vil blive filmet og offentliggjort »på det rette tidspunkt«.

Ifølge Washington Times bliver truslen taget »alvorligt« af en højtstående anonym amerikansk embedsmand, men truslen er ikke bekræftet fra officiel side.

Det er ikke første gang, at Danmark nævnes i forbindelse med trusler fremsat på internettet. Ifølge PET's seneste vurdering af truslen mod Danmark er der fortsat stor interesse i udenlandske terrorkredse for at forsøge at ramme Danmark.

Danmark i centrum

Danmark har i forbindelse med trykningen af Muhammed-tegningerne og deltagelsen i krigen i Irak og Afghanistan flere gange været i centrum for truslen fra flere terrorgrupper. Det skyldes ikke mindst, at det for terrorgrupperne er et enkelt symbolsk mål at ramme virksomheder eller landet, hvorfra Muhammed-tegningerne kommer. Det er med andre ord let at overbevise militante islamister om, at Danmark har skadet islam på grund af tegningerne.

Flere gange har terrorister med tilknytning til den globale jihad mod Vesten da også forsøgt sig med angreb mod Danmark.

Senest blev den 31-årige Munir Awad tidligere i dag idømt 12 års fængsel for terrorplaner i København. Han havde sammen med tre kammerater planlagt et angreb mod JP/Politikens Hus i 2010, der dog blev forhindret, da danske myndigheder anholdte de tre mænd i et hus i Herlev. Yderligere en mand blev anholdt i Stockholm.

Ifølge PET er antallet af terrorforsøg mod Danmark og danske interesser i udlandet steget de seneste to år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Mand død efter cykelsammenstød i Odense

Manden slog hovedet direkte ned i asfalten, efter at han kørte ind i en anden cyklist.
forsiden lige nu

Eksperter prøver igen at nå flyvrag

Holland og Australien kæmper fortsat for at komme ind og undersøge flyvrag.

Sikkerhedsråd opfordrer til våbenhvile i Gaza

FN's Sikkerhedsråd er alvorligt bekymret over tabet af civile i konflikten mellem Israel og Hamas.

V vil stille skrappere krav til muslimske indvandrere

For mange ikke-vestlige indvandrere med muslimsk baggrund deler ikke danske værdier, mener Venstre.

Politikere kender ikke milliardtal i statskassen

Både regeringen og blå blok satser på at finde 12 mia. kr. ved at effektivisere den offentlige sektor. Men ingen ved, hvor langt der er til mål.

Pensionskunder har grund til at juble

Usædvanlig situation har givet pensionskunderne et lukrativt halvår.

Whistleblowerordningerne breder sig

Hver fjerde af de store danske virksomheder har en whistleblowerordning, viser en Wilke-måling. En god del af dem afslører problematiske forhold.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
Søg i vejviseren
Annonce