*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

søndag 26. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 20.01.2013 kl. 23:45
Jeppe Lautrup opfyldte ikke kravene til at komme ind på en videregående uddannelse. Han kom alligevel ind på uddannelsen til ergoterapeut efter en ansøgning og en personlig samtale. Foto: Carsten Andreasen

Læs videre uden en studenterhue

Der er håb for unge, som ikke har en studentereksamen. En række videregående uddannelser vil optage flere efter en ansøgning og en personlig samtale.

En ansøgning og en personlig samtale frem for et papir med fine karakterer fra gymnasiet. Det kan i fremtiden være vejen til at komme ind på en videregående uddannelse.

En del af landets professionshøjskoler, som bl.a. uddanner lærere, sygeplejersker og pædagoger, vil øge omfanget af ansøgere og optagne, som bedømmes på deres individuelle kompetencer, fordi de ikke opfylder de formelle adgangskrav. Det betyder, at man kan komme ind på en videregående uddannelse, selvom man ikke har taget en studentereksamen.

F.eks. på University College Lillebælt stiler man efter, at 20 pct. af ansøgerne bedømmes individuelt. Hvis ansøgertallet til sommer i år bliver det samme som sidste år, betyder det, at ca. 500 ansøgere skriver en ansøgning og kaldes ind til en samtale, hvor bl.a. erhvervserfaring og frivilligt arbejde tæller.

Ikke kun læring i skolen

»Vi vil gerne have fat i nogle af de unge, som ellers ikke ville kunne få en videregående uddannelse, fordi de ikke lever op til de formelle krav. Mange er alligevel i stand til at gennemføre en uddannelse, fordi de har andre erfaringer i livet. Regeringens ambition er, at 60 pct. skal have en videregående uddannelse, men der er nogen, der vil stå udenfor, fordi de ikke opfylder de formelle krav, og derfor må vi tænke nyt, hvis endnu flere skal have en uddannelse,« siger Steffen Svendsen, der er prorektor på University College Lillebælt.

»Budskabet er, at på en uddannelse kan man bruge meget af det, som man lærer gennem livet, og ikke kun det, som man har lært i skolen,« siger han.

Det er allerede muligt at blive optaget på professionshøjskolerne efter en bedømmelse af individuelle kompetencer, men i dag bliver kun få optaget ad den vej. Derfor har en del af professionshøjskolerne skrevet det øgede optag ind i deres udviklingskontrakter, som er formuleret sammen med Uddannelsesministeriet.

Planen er at samarbejde med både studievalgcentre og jobcentre for at udbrede kendskabet til den nye vej ind på en uddannelse.

Fakta

Optagelse videregående uddannelse:

  • Kvote 1: Karaktergennemsnittet fra gymnasiet er afgørende.
  • Kvote 2: Både karakterer og andre aktiviteter, bl.a. erhvervserfaring eller et højskoleophold, bedømmes.
  • Individuel kompetencevurdering: Målgruppen er ansøgere uden en adgangsgivende ungdomsuddannelse, men som i en motiveret ansøgning argumenterer for, at de har opnået relevante kompetencer via andre aktiviteter, f.eks. erhvervserfaring. Derefter indkaldes ansøgeren til en personlig samtale.

Kræver kulturændring

Ifølge Steffen Svendsen gælder den nye optagelsesmåde for alle uddannelser, men forventningen er, at potentialet er størst på pædagoguddannelsen.

De studerende, som allerede i dag er optaget ud fra en individuel vurdering, er bl.a. faglærte fra frisører til elektrikere, som er blevet arbejdsløse, sosu-uddannede, hvis eksamen er for gammel til at gælde som afgangsgrundlag eller indvandrere med en uddannelse fra et andet land, som ikke er godkendt i Danmark.

Også professionshøjskolerne UC Syddanmark og UC Sjælland har det som et mål at øge optaget efter individuelle bedømmelser.

»Der skal en kulturændring til hos os selv, da vi i mange år har været vant til at bedømme ansøgere på karakterer og andre formelle krav. Men vi vil gerne anerkende, at ansøgere kan have andre kvaliteter end de formelle,« siger Ulla Winther Koch, der er rektor på UC Sjælland.

Andre professionshøjskoler er mere forbeholdne, bl.a. Metropol i København.

»Vi er enige i, at det er en god idé, men det er knap så relevant hos os, hvor vi har fuldt hus på vores uddannelser. Vi er derfor afventende og samtidig meget opmærksomme på, at det ikke må betyde, at gærdet til at blive optaget ikke sænkes,« siger rektor Stefan Hermann.

Universiteter: Nej tak

På landets universiteter har man ingen planer om at optage studerende ud fra en individuel bedømmelse.

»Vi kan i sjældne tilfælde dispensere fra de formelle adgangskrav, men det ville blive besværligt og tidskrævende, hvis vi skulle gøre det til et princip. Vi ville være bekymrede for, om vi kunne fastholde kvaliteten, og så ville det blive svært at afgøre, på hvilket niveau undervisningen skulle begynde, hvis mange studerende har forskellige forudsætninger,« siger Jens Oddershede, der er formand for Danske Universiteter.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Folketingspolitikere har mistet tilliden til Justitsministeriet

Manglende svar og nødløgne er årsagen til, at der er opstået kold luft mellem partiernes retsordførere og Justitsministeriet.

Kræftramte mister deres fynske slot

RehabiliteringsCenter Dallund lukker – genoptræning af kræftpatienter skal ligge ude i kommunerne.

Tobaksgigant forbyder rygning

Snart må medarbejderne hos producenten bag cigaretmærket Camel ikke ryge, mens de arbejder.

18-årig kvinde voldtaget under højskolefest

Politiet har anholdt en 22-årig mand for voldtægt på Vrå Højskole.

JP-læsere: Aarhus, vend tilbage til ”Smilets by”

JPs læsere er kommet med en række mere eller mindre seriøse bud på slogans til Aarhus.

Asyllejre i udlandet kan koste millioner per næse

Det koster Australien gennemsnitligt 2,7 millioner kroner at have en asylansøger i lejr i udlandet
Annonce
Annonce
Indland
Søg i vejviseren
Annonce