*

Indland 10.09.2005 kl. 22:30

Islam er den mest krigeriske religion

En dansk sprogforsker har over tre år analyseret 10 religioners grundtekster og konkluderer, at teksterne i islam skiller sig ud ved at opfordre til terror og vold i højere grad end i andre religioner. Danske imamer kan ikke tage kritikken alvorligt.

På fire års-dagen for terrorangrebet på World Trade Center fremlægger den danske sprogforsker Tina Magaard en analyse, der sætter spørgsmålstegn ved islams forhold til terror, vold og hellig krig.

Islams tekster opfordrer i langt højere grad end andre religioners grundtekster til terror og kamp, konkluderer Tina Magaard, der er uddannet fra Sorbonne i Paris som ph.d. i tekstanalyse og interkulturel kommunikation, og som i et treårigt forskningsprojekt har sammenlignet 10 religioners grundtekster.

»Teksterne i islam adskiller sig klart fra de øvrige religioners tekster ved i højere grad at opfordre til vold og aggression over for anderledes troende. Der findes også direkte opfordringer til terror. Det har længe været et tabu i islam-forskningen, men det er et faktum, som man er nødt til at forholde sig til,« siger Tina Magaard.

Desuden er der i Koranen hundredvis af opfordringer til kamp mod anderledes troende.

»Hvis det er rigtigt, at mange muslimer opfatter Koranen som guds egne ord, der ikke kan fortolkes eller omformuleres, har vi et problem. Det er indiskutabelt, at teksterne opfordrer til vold og terror. Derfor må det være legitimt at spørge muslimerne selv, hvordan de forholder sig til teksten, hvis de tager den for pålydende,« siger Tina Magaard.

Imamer fortørnede

Imamerne Ahmed Abu Laban og Abdul Wahid Petersen, begge København, er stærkt fortørnede over sprogforskerens analyse.

Abu Laban: »Jeg vil ikke fanges ind af en enkelt stupid, fordomsfuld og uærlig forsker. Hvorfor spilde tid på nogen, der vil skabe en vrangforestilling om islam?«

Abdul Wahid Petersen kalder analysen »noget forskerpladder«:

»Man kan ikke pille citater ud og konkludere, som hun gør. Langt de fleste Koran-vers skal ses i en specifik historisk sammenhæng og kan ikke gøres generelle. Hvis der er så mange voldsopfordringer, hvorfor har muslimer så ikke udryddet alle anderledes troende i de samfund, hvor muslimer er i flertal? Fordi vi ikke læser Koranen sådan.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Forsiden lige nu
 

Frygt og bæven sender aktierne mod nye dybder

De danske og europæiske aktier malede igen tirsdag alle bøger røde med solide kursfald og meget få lysglimt. Frygten for bankproblemer, krak og recession har overtaget og vil formentlig give mere uro.
Annonce
Annonce
Indland

Dyb bedøvelse af døende er et sandt etisk minefelt

Lægerne må lindre stærkt lidende døende ved at bedøve dem så meget, at de vil glide bevidstløse i døden. Men hvornår er man stærkt lidende og uafvendeligt døende? Og sikrer metoden en værdig eller en uværdig død? Eksperter er uenige.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Der bliver færre arbejdsløse i Aarhus
Ledigheden daler i Aarhus Kommune og er nu på niveau med 2009. Udviklingen vækker begejstring på rådhuset og i erhvervslivet. »Krisen har sluppet sit tag i Aarhus,« siger beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF). 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her