*

Indland

Unge kvinder - det stærke køn

Drengene taber terræn, pigerne vinder land.

Arkvifoto: Anders Find

Det er den korte udgave af kønskampen på 100 års fødselsdagen i dag for kvindernes internationale kampdag, hvor de modne mænd stadig sidder på meget af magten. Men de unge kvinder er stærkt på vej til at tippe balancen, for de er i flertal i uddannelsessystemet. Uanset om det er korte eller lange uddannelser, fører pigerne, mens drengene ligger i toppen af statistikken over kontanthjælp, selvmord og spirituskørsel.

»Man kan godt sige, at kønskampen er ved at skifte fortegn. Der er stadig kampe at kæmpe for kvinderne, når det gælder ligeløn og poster i toppen af samfundet, men nogle af de unge mænd taber kapløbet,« siger ph.d. og mandeforsker Kenneth Reinicke fra RUC.

Uddannelse er nøglen

Han er ikke i tvivl om forklaringen:

»I dag er der kun én nøgle til succes: Uddannelse. Her har nogle unge mænd meget svært ved at klare sig, og så risikerer de at komme til at stå helt udenfor. For blot få år siden var det stadig muligt at få sig et job uden de mange eksaminer og så arbejde videre derfra, men den slags job findes nærmest ikke mere,« siger han.

Uddannelse spiller også ind, når professor Bente Rosenbeck fra Center for Kønsforskning ved Københavns Universitet skal forklare de nye tendenser:

»Måske er kvinderne ved at blive det stærke køn. Det er kvinderne, der opfører sig fornuftigt. De tager deres uddannelse, kommer ud på arbejdsmarkedet og kan i dag klare sig selv. Så det kan godt være, at tingene er ved at ændre sig, så kvinderne i fremtiden bliver det stærke køn,« siger hun og peger på, at kvinderne i løbet af 30 år har vendt udviklingen.

»Kvinderne dominerer i dag uddannelsessektoren. Det er en ganske imponerende og hurtig forandring,« tilføjer hun.

Kvinder er stærkest

Set med lægelige øjne er det ikke så underligt, at kvinderne står stærkt. De er nemlig født stærkere end mændene, fastslår forsker og overlæge Tom Skyhøj Olsen fra Frederiksberg Hospital.

»Kvinden er biologisk set stærkere end manden. Vi har lavet flere undersøgelser, som viser, at hvis en mand og en kvinde indlægges med samme hjerneblødning, er kvinden væsentligt bedre til at overleve end manden,« siger Tom Skyhøj Olsen, der ser tendensen hele vejen gennem livet og altså også som en forklaring på, at kvinder lever længere end mænd.

»Allerede inden fødslen er mændene meget mere sårbare end kvinder. Ved undfangelsen er der 120 drenge for hver 100 piger, men når de bliver født, er der 105 drenge for 100 piger. Børnedødeligheden er også størst blandt drenge,« siger Tom Skyhøj Olsen og betoner, at man ikke kender den endelige forklaring på forskellen.

Dog ligger det fast, at tidligere tiders formodning om, at kvindernes overlevelsesevne skyldes hormonet østrogen ikke længere er gangbar.

Minister for begge køn

Ligestillingsminister Lykke Friis (V) er stærkt opmærksom på tendensen, og hun er betænkelig:

»Ligestillingsdebatten drejer sig om talent. Danmark er med i et hjernekapløb - og vi smider guld på gaden, hvis vi ikke trækker på hele talentmassen. Derfor er det for mig et lige så stort ligestillingsproblem, at vi taber drenge f.eks. inden for visse universitetsuddannelser, som det er, at vi får for få kvinder frem,« siger Lykke Friis, der ikke umiddelbart har konkrete forslag til at give drengene mere medvind. Men hun er indstillet på at finde dem.

»Noget af det, som jeg vil kigge på, er, hvor drengene bliver af i uddannelsessystemet. Vi skal få nogle tal på bordet. Bliver de tabt i gymnasiesystemet, undlader de at søge ind på universiteterne, hvor der er fri adgang, eller hvad er forklaringen? Jeg er også ligestillingsminister for drengene. Og for mændene. For der kan også være forhold om mænds rettigheder og normerne omkring dem, som vi skal have med i ligestillingsdebatten,« siger Lykke Friis.

Plads til alle drenge

Også mandeforsker Kenneth Reinicke fra RUC peger på behovet for ændringer i uddannelsessystemet, selv om han ikke umiddelbart køber forklaringen om, at en kvindedomineret folkeskole skubber drengene ud.

»Man kan vel sige, at folkeskolen er god for mange piger og for nogle drenge, men når andre drenge tabes, handler det også om sociale forhold. Det er ikke de ressourcestærke drenge, der bliver tabt,« siger han og peger i stedet på behovet for mere rummelighed i ungdomsuddannelserne.

»Disse drenge har brug for mere plads og rummelighed, og de tekniske skoler skal blive bedre til at spotte unge mænd med problemer under den hårde skal. Ikke alle lærer lige hurtigt, så en mulighed for at få flere drenge med er at give mere tid,« siger Kenneth Reinicke.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her