*

Annonce
Indland 24.04.2007 kl. 22:30

Muslimsk offensiv mod Darwin

Pengestærke, muslimske forretningsmænd angriber den moderne videnskab med lærebog, der hævder, at Darwins evolutionslære er skyld i komunisme, nazisme, racisme og terrorisme.

Siden sommeren 2006 har de fra et forlag i Istanbul i Tyrkiet sendt en voluminøs bog med glittet papir, farvebilleder og detaljerede illustrationer til akademiske miljøer i Europa. De seneste måneder har danske folketingspolitikere, videnskabsmænd og et gymnasium modtaget boggaven uden følgebrev og uden beregning.

Bogen "Atlas of Creation" er et 765 sider langt frontalangreb på udviklingslæren om, at mennesket stammer fra aberne.

»Darwinismen er roden til flere voldelige ideologier, der har ført til katastrofer for menneskeheden i det 20. århundrede,« fremgår det af bogen.

Den konkluderer, at Darwins udviklingslære har ført til kommunisme, nazisme, racisme og terrorisme. Islam er løsningen på verdens konflikter, hævder bogen samtidig.

»Vi kan ikke forstå, at der ikke er andre, der har reageret mod bogen med et ramaskrig. Den er farlig, fordi dens dokumentation og imponerende billedbrug umiddelbart virker overbevisende,« siger gymnasielærer Jette Halbye, der sammen med sit lærerteam valgte at bruge bogen i undervisningen med henblik på at lære eleverne at være kildekritiske.

Undervisningsministeren i Frankrig advarede i februar de franske skoler mod bogen, der på 10 dage var blevet sendt i flere tusinde eksemplarer til Frankrigs uddannelsesinstitutioner.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
V8-helten fra før finanskrisen er raslet ned i pris
Brugttest: Porsche Cayenne Turbo, årg. 2003-2010 fås billigt, men spørgsmålet er, om du har råd til at holde den kørende. 
Se flere
Bolig
Ville bygge nyt køkken - men så dukkede overraskelserne frem
Egentlig var det bare køkkenet, der skulle moderniseres, da Jacob og Line Frier overtog det lille, gule hus i Risskov ved Aarhus. Men det udviklede sig til et større projekt. 
Se flere
Ny lufthavn kræver folketingsflertal
SF i Folketinget vil kræve sag om ny lufthavn i Aarhus behandlet i Folketingssalen. Borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand Bünyamin Simsek (V) mødes i morgen med transportminister Hans Chr. Schmidt (V). 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her