*

Kommunalvalg
Indland

Vrede over islamisk kunst

Det er ikke kun billeder og tegninger af profeten Muham-med skabt af ikke-muslimer, der udløser kritik og krav om tilbagetrækning.

Norske religionsforskere har vakt vrede blandt muslimer, fordi de har lagt islamiske billeder af profeten Muhammed på deres instituts hjemmeside.

To forskere fra Norge, Richardt Natvig fra universitetet i Bergen og Ingvild Flaskerud fra universitet i Tromsø, er i gang med et forskningsprojekt om muslimsk populærikonografi. Billederne på hjemmesiden er eksempler på nutidige ikoner fra Iran, som viser profeten Muhammed.

»Vi har fået nogle kritiske reaktioner på det og er blevet bedt om at fjerne fra siden, da det er en fornærmelse af islam. Det finder jeg underligt, for vi, som skulle fornærme islam, viser jo bare eksempler på den islamiske kultur frem. Med deres reaktioner fornægter disse muslimer en stor del af den islamiske tradition,« siger Ingvild Flaskerud, som er ved at skrive en doktorafhandling om shiamuslimsk ikonografi.

Der hersker i dag et udbredt forbud mod at vise profetens ansigt blandt muslimer, men i klassisk islamisk kunst findes talrige eksempler på, at Muhammed er blevet afbildet.

De værker er dog ikke populære på kunstmarkedet. Lucien Arcache, en af Frankrigs førende kendere af islamisk kunst, har flere gange vurderet værker, som viser profeten med slør for ansigtet, men han vil ikke deltage i salg af værker, hvor man kan se Muhammeds ansigt.

»Jeg ville være skør, hvis jeg gjorde det. Det ville være som at drage i krig med fuldt forsæt. Der er en enorm risiko,« siger Lucien Arcache.

pierre.collignon@jp.dk

pernille.ammitzboell@jp.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

JP mener: Alternativet afslører sin politiske umodenhed

De seneste dages afsløringer af forholdene i Alternativet viser et parti, der har alvorlige problemer med at opbygge politisk modenhed og seriøsitet.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
En historisk og skuffende dag for Alternativet
Alternativet fik stemmer nok til én plads i Aarhus Byrådet. Kandidaten for partiet Sander Jensen kalder pladsen i byrådet en sejr, men er ked af resultatet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her