*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

mandag 22. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 09.01.2013 kl. 16:16
Regninger, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, returneres til lægerne, som så må kode dem om, så de bliver korrekte, hvorefter regionen udbetaler honoraret med en måneds forsinkelse. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Polfoto

Ældre Sagen er utryg ved nye udbudsregler

Ældre Sagen frygter, at nye regler for udbud på ældreområdet risikerer at gå ud over plejekrævende ældre.

I løbet af kort tid vil kommunerne formentlig få helt nye muligheder for at udbyde opgaver på ældreområdet til private leverandører.

I modsætning til i dag bliver det blandt andet muligt at udbyde en række forskellige opgaver i et samlet udbud, og kommunerne vil ikke længere selv være tvunget til at byde på opgaverne.

Omfattende plan B

Hos Ældre Sagen frygter man, at de nye udbudsregler vil friste nogen kommuner til at spille hasard med ældre plejekrævende borgeres helbred ved at indgå store omfattende kontrakter med enkelte private udbydere.

- Det betyder, at kommunerne skal have en ret omfattende plan B liggende parat i skuffen, hvis en stor aktør pludselig går ned eller trækker sig ud af markedet, siger Olav Felbo, chefkonsulent hos Ældre Sagen.

- Vi skal have sikkerhed for, at for eksempel ældre sengeliggende mennesker, der har behov for pleje hver dag, ikke pludselig står uden hjælp, siger han.

Olav Felbo er bekymret for, at det fremover bliver nogle få store private aktører, der kommer til at dominere området, fordi de mindre leverandører ikke har tilstrækkelig volumen til at kunne deltage i de nye store udbud.

Minister tror på balance

Men social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) har tillid til, at kommunerne vil finde en fornuftig balance.

- Hvis en kommune bare lægger alt ud i udbud, vil den ikke kunne leve op til sin forsyningsforpligtelse, hvis leverandøren pludselig svigter. Så når en kommune udbyder en opgave, skal den samtidig vurdere, om kommunen er i stand at overtage og løfte opgaven akut, siger Karen Hækkerup.

Karen Hækkerup forventer at kunne fremsætte lovforslaget om de nye udbudsregler senere i januar, og at reglerne vil træde i kraft, lige så snart de er vedtaget. Regeringen har ifølge ministeren sikret sig, at der er flertal for forslaget i Folketinget.

Ifølge en analyse af kommunale effektiviseringsgevinster i 2013, som Kommunernes Landsforening offentliggør torsdag, har hver sjette kommune planer om allerede i 2013 at benytte sig af nye regler for udbud af opgaver på ældreområdet.

Ifølge regeringens beregninger vil de nye regler kunne give kommunerne besparelser på samlet 132 millioner kroner om året.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

"Islamisk Stat er meget stærkere, end vi tror"

Jürgen Todenhöfer er efter 10 dage med Islamisk Stat ikke i tvivl om, at Vesten undervurderer den.

Ser du denne mand, så ring til politiet

37-årig farlig flugtfange er måske i udlandet. Politiet advarer mod at tage kontakt til ham.

Er armene kommet for langt op hos B&O?

B&O har svært ved at leve op til egne forventninger. Sænk ambitionerne, siger analytikere.

Kontroversielt lynlån betaler julegaverne

Det er kronede dage for landets pantelånere, som er kommet igen efter 40 års dvale.

Familieejet firma gennem 154 år er solgt

Plum A/S fra Assens er blevet solgt for et tocifret millionbeløb til svenske CCS Healthcare AB.

Minuttet: Julesovsen der duer til alt

Uanset om du har and, gås eller flæskesteg i ovnen, har Anders Aagaard opskriften på den perfekte sovs.
Annonce
Annonce
Indland
Søg i vejviseren
Annonce